Hollywood20. september 2018

Nu taler Taylors kæreste endelig om forholdet

Taylor Swift og Joe Alwyn er ikke meget for at fortælle om deres forhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/taylor_8.jpg
 Foto: MEGA

Taylor Swift og Joe Alwyn har efterhånden været sammen i halvandet år, men det er ikke meget, de vælger at fortælle om deres forhold.

Sangerinden har ellers tidligere været meget åbenmundet, når det kommer til hendes erobringer.

Nu vælger Joe Alwyn så alligevel at sige lidt.

Det gør han i den britiske udgave af Vogue.

- Jeg ved godt, at folk gerne vil høre om den side af mit liv. Jeg trorl, at vi succesfuldt har været meget private omkring det, og det er nu sunket ind hos folk... Men jeg vil meget hellere tale om arbejde, fortæller Joe Alwyn i interviewet.

Den 27-årige skuespiller siger da heller ikke meget mere end det i interviewet.

Fans der følger parret på Instagram skal heller ikke forvente, at de får lov til at se billeder af dem sammen der. Indtil videre har de nemlig ikke lagt et eneste billede op, hvor man ser dem sammen. De har tilgengæld lagt billeder op, der er taget de samme steder. Artiklen fortsætter efter billederne
Sangerinden og skuespilleren har tidligere været på ferie sammen, hvor paparrazzi-billeder af deres tur på stranden dukkede op efterfølgende. Det er indtil videre den eneste måde, fans kan få et indblik i parrets liv. Taylor Swift har blandt andre datet "Marvel"-skuespilleren Tom Hiddleston, Calvin Harris, "One Direction"-stjernen Harry Styles og Jake Gyllenhaal.

Sponsoreret indhold