Selena og The Weeknd: Nu møder de hinandens venner
Forholdet mellem Selena Gomez og The Weeknd bliver mere og mere seriøst, og nu har de mødt hinandens venner.
I onsdags var de to turtelduer nemlig forbi spillehallen Dave & Buster's i Los Angeles. Her var de sammen med vennerne, blandt andet var French Montana og Jaden Smith at finde i selskabet.
På Dave & Buster's hyggede og spillede det nye kærestepar indtil klokken 3.00 om natten, hvor de forlod stedet hånd i hånd.
- Selena så så glad ud ved siden af ham. Og de holdt i hånd, da de forlod stedet. Du kan virkelig se, at de er glade for hinanden, fortæller en anden gæst fra spillehallen til E!News.
Det er anden gang på bare en måned, at Selena og The Weeknd viser sig sammen offentligt.
Selena og The Weeknd viser kærligheden
Det er ellers ikke lang tid siden, at The Weeknd og Bella Hadid slog op, og at The Weeknd allerede er videre til en ny kvinde har i den grad fået Bella til at se rødt.
Blandt andet slettede hun Selena fra Instagram kort tid efter, at Selenas forhold til The Weeknd var kommet frem.
Selena i frækt numsefoto, men alle kigger på noget andet
Du kan se ALLE billederne fra de to gange, hvor Selena og The Weeknd har vist sig offentligt sammen, i galleriet herunder