Hollywood1. oktober 2014

Nicole Kidman bryder tavsheden

Efter sin fars pludselig død har en sorgfuld Nicole Kidman været tavs - nu melder hun ud til sine fans
Nicole Kidman var et familiemenneske, og faderens død har ramt hende hårdt
Nicole Kidman var et familiemenneske, og faderens død har ramt hende hårdt
 Foto: All Over Press



Den australske filmstjerne Nicole Kidman bryder for første gang tavsheden, efter at hendes far, Anthony Kidman, tidligere på måneden døde på tragisk vis.

På hendes mands, Keith Urbans Facebook-profil udtrykker parret både sorg over tabet og taknemmelighed for støtten fra fans.

LÆS OGSÅ: Familien er vigtigere end filmrollerne

- Vi vil bare takke alle for deres kærlighed og tanker i de sidste par uger. Vi er alle knuste, men tanken om, at vi er i hjerterne og i tankerne på andre er meget tryg. Vi sender kærlighed, skriver de.

75-årige Anthony Kidman, der var en anerkendt psykolog, omkom efter et hjerteanfald på et hotel i Singapore, hvor han besøgte sin anden datter, Antonia Kidman, og hendes mand og deres seks børn.

LÆS OGSÅ: Nicole Kidman taler ud om sin fortid

Indtil Kidman-parrets Facebook-opdatering mandag aften, har kun familiens talsperson, Wendy Day, udtalt sig og fortalt, at familien er i totalt chok og dyb sorg.

- Tid og privatliv er nødvendigt for at håndtere chokket og denne tragedie, lød det da

Antony Kidman var klinisk psykolog på Sydney's Royal North Shore Hospital. Samtidig var han direktør for det psykologiske fakultet på University of Technology i Sydney, og i 2005 blev han tildelt en australsk orden for sin indsats inden for klinisk psykologi.

Sponsoreret indhold