Hollywood16. august 2017

Millioner til ofre for massakren i Manchester

Penge på vej til de pårørende til de dræbte ved terrorangrebet på Ariana Grande-koncerten i Manchester i maj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.31677670.jpg
 Foto: All Over
22 mennesker mistede livet og 59 blev kvæstet ved terrorangrebet i Manchester Arena den 22. maj i år. Teenageidolet Ariana Grande havde netop færdiggjort en nærmest udsolgt koncert foran 18.000 glade koncertgæster, da selvmordsbomberen Salman Abedi udløste en sprængladning han havde i sin rygsæk. Med et var glæde og grin afløst af gråd og gru. Det yngste offer for det meningsløse blodbad var den kun otteårige Saffie Rose Roussos. Hendes mor og storesøster, som hun var sammen med til koncerten blev begge kvæstet. En af Ariana Grandes største fans, der tidligere havde mødt stjernen personligt, 18-årige Georgina Callandar, blev også dræbt ved angrebet. Efter angrebet blev der etableret en fond 'We love Manchester emergency fund', som siden har samlet penge ind til ofrene for den vanvittige gerning. Og Ariana Grande selv vendte tilbage til Manchester to uger efter koncerten og gav en velgørenhedskoncert sammen med blandt andre Miley Cyrus, Justin Bieber og Coldplay. Overskuddet fra den koncert skulle også gå ubeskåret til ofrene og deres familier. Og nu er regnskabet gjort op, og der bliver en millionudbetaling til hver af familierne, der mistede et familiemedlem, hvilket selvfølgelig aldrig kan erstatte tabet af menneskeliv, men måske afhjælpe nogle af eftervirkningerne efter at have mistet et familiemedlem. Der er i alt indsamlet 154 millioner kroner, fortæller TMZ. Hver familie, der mistede et familiemedlem, får en udbetaling på 2.038.000 kroner fra fonden. Derudover har fonden sendt en del millioner til de 59 kvæstede. Men der stadig millioner på kistebunden, og det er endnu ikke besluttet, hvordan de skal fordeles ud til ofrene og de efterladte. - Det finder vi ud af med tiden, siger formanden for fonden Sue Murphy til TMZ. Galleri - terrorangrebet i Manchester Arena:

Terrorangrebet mod Ariana Grande koncert i Manchester 22. maj 2017

Sponsoreret indhold