Hollywood12. april 2018

Michelle Pfeiffer tjener 105 millioner på salg af hus

Skuespilleren Michelle Pfeiffer har solgt sin imponerende villa for 177 millioner kroner
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/michelle-pfeiffer_christiandiorcouture.jpg
 Foto: All Over Press

Michelle Pfeiffer kan grine hele vejen ned til banken.

Hun kommer nemlig til at tjene 105 millioner kroner, hvis hun får held med at få solgt sit hjem i San Francisco.

Det skriver bolighjemmesiden Trulia.

Villaen, der er placeret i San Francisco-forstaden Woodside, er på hele 592 kvadratmeter, og den er bygget i 1940.

Selv købte Pfeiffer villaen for 72 millioner kroner tilbage i 2004. Hun kan altså stikke 7,5 millioner kroner i lommen for hvert år, hvor hun har ejet huset.

Den imponerende villa har fire soveværelser og fem badeværelser, det store master-badeværelse har dampbad og masser af marmor.

Skulle du få lyst til at købe Michelles flotte villa, så er det ikke kun hendes hus, du får med. Tilbage i 2008 købte skuespilleren nemlig en nabobygning, hvor hun efterfølgende har indrettet gæstelejligheder, til når hun har familie og venner på besøg.

Er du til udendørsliv, så får du blandt andet en tennisbane, en swimmingpool med dertilhørende jacuzzi, en æbleplantage, grøntsagsbede og drivhuse.

Har du en drøm om at holde heste, så er der også en stor stald med, hvor der er plads til hele ti heste, ligesom der også er en ridebane og marker, hvor hestene kan græsse.

Pfeiffer selv har allerede fundet ud af, hvor hun skal bo fremover. Det gjorde hun allerede tilbage i 2016, da hun købte en villa i Pasific Palisades i Californien for 51 millioner kroner. Efter nogle stilleår, så er Michelle Pfeiffer igen at finde på rollelisterne på diverse film. Sidste år var hun fx med i filmen "Murder on the Orient Express" og "Mother" og snart er hun aktuel i filmen "Ant-Man and the Wasp", hvor hun spiller Janet van Dyne. Hun fik sit helt store gennembrud i rollen som Stephanie i "Grease 2" tilbage i 1982. Med sit gode udseende kan 59-årige Michelle vel nærmest blive betegnet som en cougar, men det er et udtryk, hun selv hader. - Jeg hader det begreb. Ældre kvinder, der scorer yngre mænd, er bare et udtryk for kvinders selvstændighed, frihed og deres evne til at styre deres egen sexualitet, har hun sagt til magasinet InStyle.

Sponsoreret indhold