Hollywood29. juni 2017

Manden bag Sex and the city afslører: Sådan fik Mr. Big sit navn

Det lå ikke lige frem i kortene, at Mr. Big skulle hedde John til fornavn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.2.61605188.jpg
 Foto: All Over Press

Man kan ikke sige "Sex and the City" uden at sige Mr. Big.

Gennem hele serien er han den karakter, men på en måde elsker at hade. Og så har han en del mystik over sig.

I lang tid kaldes han kun for Mr. Big, lige indtil han en dag ringer til Carrie.

På skærmen står navnet tydeligt skrevet: John.

Et helt almindeligt amerikansk navn.

Nu afslører en af producerne bag serien, Michael Patrick King, hvorfor den ellers så specielle karakter endte med lige det navn.

- Hvis jeg skulle give ham et navn, ville jeg have, at det var det mest almindelige, amerikanske navn. det er John, siger han til Entertainment Weekly.

I første omgang var det dog ikke alle, der var lige begejstrede for, at den høje og mystiske Mr. Big skulle have et navn.

- Jeg sagde det til alle skriverne, og var allesammen sådan: "What the hell"?. Men jeg sagde: Ja, vi er nødt til at sige hans navn, for han er en rigtig person nu, siger han.

John Big har igennem hele serien zig-zagget mellem at være den gode og den dumme.

Han ender dog med at tage alle seerne med storm, da han henter Carrie hjem fra Paris.

Den mystiske Mr. Big viser sig altså at være prinsen på den hvide hest, og i dag har de fleste "Sex and the City"-fans nok tilgivet, at han tidligere har knust Carrie Bradshaws hjerte.

Det er efterhånden 13 år siden serien sluttede.

Efterfølgende har der været lavet to film med de dejlige kvinder.

I galleriet herunder, kan du se, hvordan stjernerne fra filmen ser ud i dag:

Sex And The City stjernerne i dag - april 2017

Sponsoreret indhold