Hollywood15. december 2015

Vanvittigt? Malin Sørensen har købt 3 Bieber-billetter for 40.000 kr.

Justin Bieber er en populær herre, og for en norsk pige er han så populær, at hun sammen med sine forældre har brugt svimlende 40.000 kroner på tre billetter til en koncert med popsangeren
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.07588817.jpg
 All Over Press

Det er ingen hemmelighed, at Justin Bieber er en populær herre.

Og det er bestemt heller ikke nogen hemmelighed, at billetter til hans koncerter bliver revet væk, når de bliver sat til salg.

Og de unge fans – der primært tæller skrigende piger – vil gerne tømme hele sparegrisen, hvis det sikrer dem en plads til en koncert sammen med ’What Do You Mean’-sangeren.

Senest har en norsk familie brugt svimlende 40.000 kroner på billetter, så deres 18-årige datter Malin Sørensen kunne opleve den canadiske verdensstjerne på allernærmeste hold.

Og den norske Belieber har ikke fået mange billetter, hvis du troede, at de 40.000 rakte lagt ved billetlugen. Næh… Malin har såmænd kun fået tre billetter, for den unge pige er så stor fan af Justin Bieber, at hun naturligvis skulle have fingre i den dyreste billetpakke til cirka 17.000 norske kroner – svarende til lidt over 13.000 danske kroner pr. styk.

Med de billetter kommer Malin så til at sidde tættest på scenen, hun får taget en selfie med Justin Bieber, og hun får adgang til loungeområdet.

Det skriver det norske medie Dagbladet.

Selv indrømmer 18-årige Malin, at det da er en ordentlig portion penge for de to koncerter, der bliver spillet i Norge 23. og 24. september. Men Justin Bieber er noget ganske særligt for den unge kvinde.

- Jeg er forberedt på, at man får meget lidt for pengene, og at man bare får et par sekunder med ham. Han betyder alt for mig, og han har været en stor del af mit liv i seks år, siger Malin Sørensen til norske Dagbladet og fortsætter:

- Jeg kunne have købt computer eller mobiltelefon for pengene, men de kunne gå i stykker efter nogle år. Oplevelsen kommer jeg til at have med mig for resten af livet, siger Malin og tilføjer, at pengene ville være blevet brugt på en boligopsparing, hvis det ikke havde været fordi, at Bieber lagde vejen fordi hendes hjemland.

- Det er meget vulgært af mig at være så egoistisk med pengene, men det er min drøm. Jeg burde tage chancen, nu hvor jeg har den, siger Malin til det norske medie.

Malin har selv betalt for to af billetterne, mens hendes mor har punget ud for den tredje. Moderen var nemlig så heldig, at hun i efteråret vandt tre millioner kroner i lotto. Og derfor valgte hun at give sine to døtre – der udover Malin også tæller 14-årige Astrid – en eksklusiv VIP-billet.

Men det var altså ikke nok for Malin, der selv har tømt sparebøssen, så hun kunne få fingre i flere af de dyre billetter.

Historien har allerede skabt masser af debat i Norge, hvor forældre og fans ivrigt diskuterer, om det er vanvittigt at give så mange penge for at opleve Justin Bieber.

Du kan se deltage i debatten på SE og HØRs Facebook-side herunder.

VIP-billetterne til Justin Biebers danske koncert, der spilles 2. oktober, er - naturligvis - allerede udsolgt. Herhjemme stod prisen i 13.680 kroner pr. billet.

Sponsoreret indhold