Hollywood28. august 2015

Stor forvirring: Måske vil Caitlyn alligevel bolle med mænd

Transseksuelle Caitlyn Jenner kæmper stadig med at finde ud af sin seksualitet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caitlyn_jenner_-_aop_-_web1.jpg
 Foto: All Over Press

LOS ANGELES/SE og HØR: Da OL-helten Bruce Jenner transformerede til kvinden Caitlyn, var det helt store spørgsmål: Vil Caitlyn date mænd eller kvinder?

65-årige Jenner, som er papmor til Kim Kardashian, stod fast på, at hun stadig udelukkende er tiltrukket af kvinder. Men det forvirrede mange - for er Caitlyn så lesbisk? Nu åbner hun dog op for, at hun måske også er tiltrukket af mænd. Det sker i teaseren for søndagens afsnit af E!-dokumentaren, 'I am Cait':

- Det ville være meget attraktivt for mig at have et forhold til en mand, som ville behandle mig som en normal kvinde. Ikke noget med den her trans-ting. Bare et helt normalt forhold, siger Jenner til veninden, Jennifer Boylan.

I givet fald må Caitlyn så betegnes som heteroseksuel.

Dokumentarserien - eller reality-showet om man vil - har fokuseret meget på at få folk til at forstå, at kønsidentitet ikke hænger sammen med seksualitet. Caitlyn har også adskillige gange sagt, at der var en stor nok mundfuld for hende at springe ud som transkønnet, og at hun ikke ledte efter en kæreste på nuværende tidspunkt.

Et anden transkvinde, Candis Cayne, har ellers virket interesseret i Cait - men indtil videre er det kun blevet til en enkelt date.

Sponsoreret indhold