Hollywood22. juli 2016

Liam Payne får solopladekontrakt

Endnu en One Direction-dreng springer ud som soloartist
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.23618354.jpg
 Foto: All Over Press

Hvis du gik og håbede på, at One Directions pause snart var slut, så kan du nok godt tro om igen.

Endnu en af gutterne fra bandet har nemlig skrevet under på en solokontrakt.

Tidligere på året underskrev Harry Styles en solokontrakt, og nu er turen så kommet til Liam Payne.

Han skriver selv nyheden på Twitter.

- Glad for at have skrevet under med Capitol Records. De har en fantastisk historie med artister, som jeg håber, jeg kan følge efter, skriver han.

Meldingen om den nye solokontrakt fik selvfølgelig fans af One Direction op i det røde felt, men Liam var hurtigt ude og berolige dem.

- One Direction vil altid være mit hjem og familie, men jeg er meget spændt på at se, hvad dette kapitel bringer, skriver han på Twitter.

Selvom han beroliger alle fans, så er der altså noget der tyder på, at One Directions pause bliver længere end først antaget.

Du kan se Liams tweet her

Happy to have signed to @CapitolUK. They have an amazing history of artists, I hope I can follow in their footsteps pic.twitter.com/tVlDsXVVW3

— Liam (@Real_Liam_Payne) July 21, 2016

Se billeder af Liam Payne og hans kæreste Cheryl i galleriet herunder

Cheryl og Liam juni 2016

Sponsoreret indhold