Hollywood22. september 2017

Drama i DASH: Kvinde truer med at dræbe Kardashian-søstrene

En kvinde truede to medarbejdere i Kardashian-søstrenes butik, inden hun truede med at ville henrette de kendte søstre
https://imgix.seoghoer.dk/kardashian-klanen.jpg
 (Foto: All Over Press)

Torsdag blev en lige lovlig dramatisk dag i Los Angeles for de ansatte i Kardashian-søstrenes butik, DASH.

Ved middagstid dukkede en kvinde op i forretningen med en pistol i hånden.

Her truede hun to ansatte, og sagde blandt andet, at de skulle holde sig væk fra Cuba.

Det skriver Mirror.

Kvinden forsvandt herefter fra butikken, men kort tid efter vendte hun tilbage igen - denne gang med en machete i hånden.

I mellemtiden var et nyhedsmedie mødt op for at filme, og det udnyttede den aggressive kvinde.

Hun vendte sig hurtigt mod kameraet, og sagde følgende.

- The Kardashians vil blive henrettet, hvis de træder på kommunistisk territorium.

Kvinden placerede herefter macheten i væggen og stak af.

Poltitiet i Los Angeles har endnu ikke fundet eller identificeret kvinden.

Hverken Khloé, Kourtney eller Kim Kardashian, der ejer DASH-butikkerne, var til stede under episoden.

Ingen af de tre realitystjerner har endnu kommenteret den ubehagelige episode.

Du kan se en video fra episoden her:

I galleriet herunder kan du blive meget klogere på Kardashian-søstrene:

Kardashians-søskendes hemmeligheder

Sponsoreret indhold