Hollywood12. oktober 2015

Kristen Stewart dropper kæresten

Kristen Stewart og Alicia Cargile er gået fra hinanden. Læs her, hvorfor parret har slået op!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.jpg
 All Over

- Det var uundgåeligt, siger en insider om bruddet mellem "Twilight"-stjernen Kristen Stewart og hendes nu ekskæreste Alicia Cargile.

Kristen Stewart, der også går under kælenavnet KStew, er nu blevet single efter at have dannet par med Alicia Cargile siden august 2014. De to er efter sigende gået fra hinanden, fordi Kristens stjernestatus og vilde livsstil i sidste ende blev for meget for den ellers ukendte assistent Alicia, der først kom i medierne, da hun begyndte at date "Twilight"-hovedrollen sidste sommer.

Parret bliver normalt fotograferet sammen flere gange om måneden, men de sidste par måneder har fans måtte spejde langt efter nye billeder af de to kvinder, som boede sammen og ofte blev spottet på gaden i L.A., når de var ude efter kaffe eller havde andre ærinder i byen. Nu fastslår Radar Online, at Kristen Stewart og Alicia Cargile er gået fra hinanden.

- Kristen har meget travlt lige nu, så hun har ikke tid til at være i et seriøst forhold, siger en kilde til gossipsitet, der også kan fortælle, at bruddet var en fælles beslutning.

- De har en masse kærlighed til hinanden, og det vil de altid have. Men Alicia vil ikke være en del af hendes jetsetter-liv længere. De er blevet enige om, at det muligvis handler om at finde den rigtige person på det forkerte tidspunkt, forklarer en ven af parret.

Kristen Stewart og Alicia Cargile fandt angiveligt sammen, efter KStew var Robert Pattinson utro med "Snow White"-instruktøren Rupert Sanders. Da skandalen rullede, fik Kristen støtte fra sin assistent, hvorefter de to blev uadskillelige.

Sponsoreret indhold