Hollywood18. september 2015

Kim Kardashian kendte til Caitlyns hemmelighed

Det kom som et chok for medieverdenen, da Kim Kardashians stedfar sagde, at han følte sig som en kvinde – men mindst overrasket blev Kim Kardashian
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-kardashian.jpg
 Foto: All Over Press

Mange fans af ”Keeping Up with the Kardashians”-serien blev noget forbavset tidligere på året, da Bruce Jenner erklærede, at han altid havde følt sig som en kvinde og senere transformerede sig om til kvinden Caitlyn Jenner. Men en af seriens mest kendte medvirkende, Kim Kardashian, forklarer ifølge Perez Hilton i et nyt indlæg, at hun sådan set havde set det komme.

Faktisk havde Kim allerede hørt sin far snakke med sine venner om, at Bruce følte sig som en kvinde, da Kim kun var omkring 11 år gammel. Derfor blev hun da heller ikke overrasket over at se Bruce i dametøj.

- Hvis jeg ikke havde overhørt min far og hans venner diskutere rygterne om, at Bruce klædte sig ud som kvinde for flere år siden, ville jeg aldrig have troet mine egne øjne, skriver Kim i sit indlæg og fortsætter:

- Jeg troede, at min far var jaloux på min mors nye mand, at han lavede sjov med sine venner over telefonen, men pludselig vidste jeg, at det var sandt.

Kim delte kun sin hemmelig med sin søster Kourtney, men hun var bange for at fortælle det med sin mor, Kris Jenner.

- Vi sagde det ikke til min mor. Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg ikke sagde det til min mor. Jeg troede nok, at det ville ødelægge deres ægteskab, og Kendall og Kylie var så unge. Jeg havde det så skidt…, forklarer reality-stjernen om sin hemmelighed.

Heldigvis satte Bruce/Caitlyn sig ned med Kim og snakkede med hende om, hvordan han følte sig bedre tilpas som kvinde.

Lang tid senere, i vore dage, blev Bruce til Caitlyn, og Kim siger, at hun ikke kunne være mere glad på hendes vegne.

- Hvis du ikke er i stand til at være dig selv, hvem kan du så være? Jeg er så stolt af Caitlyn, og vores bånd er endnu tættere knyttet i dag, skriver Kim Kardashian.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold