Hollywood27. august 2017

Kate og Leo citerer stadig Titanic når de ses

Stjernerne er stadig meget tætte venner 20 år efter de mødtes under indspilningerne til storfilmen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/leo_kata_aop.jpg
 (Foto: All Over Press)

De er et af de Hollywoodpar, vi allesammen er allermest vilde med - også selvom de slet ikke er et par.

Kate Winslet og Leonardo DiCapario mødte hinanden første gang, da de spillede sammen i storfilmen Titanic i 1997.

Filmen blev det helt store gennembrud for dem begge to, og siden har hele verden sukket efter, at de to skulle blive et par i virkeligheden.

Det er dog aldrig sket, men parret har bevaret et meget nært venskab.

Kate Winslet var blandt andet den første til at lykønske Leonardo DICaprio, da han vandt en Oscar i 2016.

I et nyt interview med "Glamour U.K." løfter Kate Winslet sløret for, hvad venneparret egentlig laver, når de er sammen - og hvor tætte de i virkeligheden er.

- Du vil ikke engang vide, hvad vores sidste samtale handlede om, for det var så sjovt, og det fik mig til at grine så meget. Vi endte med at spørge os selv: "Kan du forestille dig, hvad omverdenen ville sige, hvis de vidste, hvilke dumme ting, vi siger?" siger hun.

Skuespilleren vil altså ikke afsløre præcis, hvad parret kan finde på at tale om.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.54394954.jpg
 Foto: All Over

Hun vil dog gerne fortælle om en bestemt ting, parret nogle gange kan finde på at gøre sammen, og det kan nok få de fleste "Titanic"-fans til at gå amok.

- Nogle gange citerer vi mærkelige replikker fra "Titanic" til hinanden, fordi vi er de eneste, der kan, og det synes vi virkelig er sjovt, siger hun.

Parret har kun en gang siden "Titanic" spillet med i den samme film.

Det gjorde de i 2009 i filmen "Revolutionary Road".

I den forbindelse udtalte Leonardo DICaprio sig også om venneparrets specielle bånd.

- På mange måder er Kate og Jeg vokset op i denne branche sammen. Vi har være et stor støtte for hinanden i så lang tid. Vi har været der for hinanden og hjulpet hinanden, sagde han til Oprah.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Kate Winslet:

Kate Winslet fylder 40

Sponsoreret indhold