Hollywood16. juni 2017

Se billederne: Kardashian-familien fejrede Norths 4 års fødselsdag

I går havde Kim Kardashian og Kanye Wests datter fødselsdag, og det blev naturligvis foreviget på diverse sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08176701.jpg
 Foto: All Over

Der kan næppe ske noget i familien Kardashians liv, uden at resten af verden får nys om det gennem de sociale medier.

Lille Norths fødselsdag er naturligvis ikke en undtagelse.

Torsdag fyldte hun fire år, og det blev fejret med masser af pynt, gaver og familie.

Både Kourtney, Khloé, Kim og Kylie delte billeder eller videoer fra festen.

Her ser det blandt andet ud til, at Kim Kardashians ældste barn blev overrasket med to hunde i gave.

Kourtney har i hvert fald delt en video med to søde hunde i en vogn.

Samtidig var huset fyldt op med pynt - blandt andet en masse sølv balloner, hvor der står "Happy Birthday North".

Der bliver altså ikke sparet på noget, når man har fødselsdag i en af verdens største reality-familier.

Og fødselsdage er naturligvis også lig med fødselsdagshilsner.

En sød og længere en af slagsen har fødselsdagsbarnets mormor, Kris Jenner, skrevet på Instagram.

Her fortæller hun blandt andet, hvor taknemmelig hun er for at have barnebarnet i sit liv.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af den søde fødselsdagspige:

North West og hendes stil

Sponsoreret indhold