Hollywood28. juli 2015

Ice-T og Coco skal have barn sammen

Rapperen og hans udkårne, barmfagre kone kan snart byde deres første, fælles barn velkommen til verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coco_ice_-_aop_-_web1.jpg
 Foto: All Over Press

De har været gift i snart 15 år, men har aldrig fået afkom sammen, men nu skriver eonline.com, at de to stjerner endelig skal have en unge sammen.

En kilde bekræfter til hjemmesiden, at 36-årige Coco er gravid og venter sit første barn. Rapperen og skuespilleren Ice-T har allerede to børn og et barnebarn, men det er hans første barn sammen med Coco, som han blev gift med i 2001.

Coco, med det borgerlige navn Nicole Austin, har tidligere udtalt bekymringer for at få en fremtid uden børn.

[node:aller-related-content]

- Jeg har ikke lyst til at ende som en af de 80 år gamle kvinder uden nogle andre omkring sig. Jeg vil have nogen, som jeg har født tidligt i livet, og kunne sige, ’nu kan du hjælpe mig!’, har Coco forklaret.

En meget målrettet Ice-T har også tidligere sagt, at han skam gerne vil opfylde sin kones drøm, hvis hun ønskede det.

- Når alt kommer til alt, er det op til Coco. Hun kommer med bestillingen, og jeg leverer min del, har rapperen, der er 21 år ældre end Coco, tidligere sagt.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvornår Coco er sat til at nedkomme, eller hvad køn barnet bliver.

Sponsoreret indhold