Hollywood11. januar 2016

Mest delte video fra Golden Globe: - Hvad sker der her, Leo?

Natten til mandag dansk tid blev de prestigefyldte Golden Globe-priser uddelt. Men det var hverken takketaler eller statuetter, der stjal overskrifterne. Det var i stedet en video, hvor Lady Gage går forbi Leonardo DiCaprio
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/front_leo.jpg
 (Foto: YouTube)

Det kan godt være, at der var stjerneregn over Los Angeles natten til mandag dansk tid. Men det var ikke priser og takketaler, der stjal overskrifterne ved dette års Golden Globe-show – det var såmænd denne video.

Videoen viser øjeblikket, hvor sangerinden Lady Gaga netop har vundet prisen for ”Bedste skuespillerinde i en TV-film” og er på vej op på podiet for at modtage sin statuette.

På vejen forsøger den 29-årige sanger at smyge sig forbi Leonardo DiCaprio – men skuespillerens arm er i vejen, så en ’kollision’ er umulig.

Og dét, som altså har fået tusinder til at kommentere og dele videoen, er ikke sammenstødet. Men derimod Leonardo DiCaprios lidt pudsige reaktion, da den 29-årige stjerne støder ind i ham.

https://imgix.seoghoer.dk/leo2roed.jpg
 (Foto: YouTube)

Leonardo DiCaprio efter at Lady Gaga havde gået forbi ham. Foto: YouTube

https://imgix.seoghoer.dk/leo1roed.jpg
 (Foto: YouTube)

Leonardo DiCaprio efter at Lady Gaga havde gået forbi ham. Foto: YouTube

Den lille video er sidenhen blev delt tusindvis af gange, og fans har ikke været sene til at komme med idéer til, hvorfor den 41-årige ’Titanic’-stjerne fandt lige netop den grimasse, da Lady Gaga gik ind i ham.

Leonardo DiCaprio blev sågar udspurgt om sin reaktion, da Golden Globe-festen var slut:

- Åhh Gud… nå så det trender lige nu?, spurgte Leonardo DiCaprio ifølge ET Online.

- Jeg anede simpelthen ikke, hvad det var, der gik forbi mig. Det var det hele!, forklarede den 41-årige mega-stjerne, der faktisk også forlod prisfesten med priser under armen.

Han vandt både for bedste mandlige hovedrolle i en dramafilm og for bedste dramafilm - begge for filmen 'The Revenant'.

Du kan se klippet med Leonardo DiCaprio og Lady Gaga herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold