Hollywood12. august 2017

Højgravide Serena Williams får hug efter interview

- Jeg bliver en rigtig kvinde, når jeg føder, er du klar over det?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/serena_0.jpg
 Foto: All Over Press

Caroline Wozniackis veninde Serena Williams er højgravid.

Hun og hendes forlovede Alexis Ohanian bliver forældre for første gang i begyndelsen af september, men her en lille måned før fødslen har Serena Williams lagt sig ud med en række kvinder og mænd efter en fortalelse i et interview.

Serena, der har ladet sig fotografere nøgen under graviditeten, afslørede de lykkelige omstændigheder på Snapchat i april og er blevet interviewet et hav af gange, efter at hun har lagt ketsjeren midlertidigt på hylden.

Og da alle ved, hvad den mest dominerende kvinde i tennis de seneste 20 år mener om ketsjersporten, så har de mange interviews drejet sig om den kommende moderrolle, som er helt uudforsket område for den 35-årige amerikaner.

Og så kan man også komme galt af sted, når man beredvilligt svarer på spørgsmål, og når læserne samtidig vil misforstå ens udtalelser.

Av, av!
Det er et interview med australske Herald Sun der har affødt en række bidske kommentarer mod Serena på Twitter.

Her kom Serena under indtryk af sin glæde for skade at udtrykke sig lidt klodset.

- Jeg bliver en rigtig kvinde, når jeg føder mit barn, er du klar over det?, sagde hun til journalisten.

Hun sagde samtidig, at hun tror hun får større styrke og mere tro på sig selv, når hun har født.

- Jeg vil være klar til alt, livet byder mig, jeg har så stor respekt for kvinder, der sætter børn i verden, siger Serena.

Det var udtalelsen om, at hun 'bliver en rigtig kvinde, når hun føder sit første barn', der har fået folk til fare i blækhuset.

- Så jeg er ikke en rigtig kvinde!
Se blot på reaktionerne på Twitter herunder:

Serena har ikke reageret på de vrede kommentarer om at hun sætter kvinders rettigheder 50 år tilbage og ikke respekterer kvinder, der enten ikke kan få eller vil have børn.

I interviewet fortæller hun endvidere, at hun ville amme barnet.

God for halvanden milliard kroner
Hun holder fri fra turneringstennis resten af 2017, men hendes barsel fra ketsjersporten bliver kort.

Det er hendes plan at vende tilbage til verdenstoppen allerede i Australien Open i januar 2018.

Her har hun vundet syv titler i single.

I alt har hun vundet 39 titler i de fire grand slam-turneringer Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open.

Med dagens dollarkurs har hun alene i præmiepenge tjent 533 millioner kroner. Atleter på Serenas niveau kan typisk lave reklamekontrakter for det dobbelte af deres præmiepenge, så et forsigtig bud på Serenas samlede indtjening gennem karrieren er 1,5 milliarder kroner.

Se galleri med Serena og hendes forlovede Alexis Ohanian:

Serena Williams' forlovede Alexis Ohanian

Sponsoreret indhold