Hollywood16. juni 2016

Hiv-ramte Sheen: Nogle ting sker af en årsag

Skandalestjernen Charlie Sheen har fået sit liv vendt på hovedet, efter at han fik konstateret hiv. Nu vil han hjælpe andre.
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/charlie_sheen_.jpg
 Foto: All Over Press

Charlie Sheen var verdens bedst betalte tv-skuespiller, ind til sex, sprut, stoffer og skandaler smadrede hans karriere med en fyreseddel fra "Two and a Half Men".

I november sidste år blev skandalestjernen ramt af endnu et nyk nedad, da han stod åbent frem og fortalte, at han var hiv-smittet.

Diagnosen fik han tilbage i 2011, men efter at være blevet afpresset gik han på live-tv med historien, da han ikke længere kunne betale sine afpressere til at tie stille om sygdommen.

- Nogle ting sker af en årsag. Måske har alle de ting, jeg har gjort professionelt både af god og dårlig karakter, ført til en større opmærksomhed og en dybere mening, siger den 50-årige skuespiller åbenhjertigt til People.

- Det var sådan et pres og en stressfaktor, og jeg vidste ikke, hvor lettet jeg egentligt ville blive over at fortælle om det. Jeg er kun blevet mødt af kærlighed og støtte siden, lyder det videre fra Golden Globe-vinderen.

I øjeblikket forsøger Sheen at bruge diagnosen og sin stjernestatus til noget positivt ved at melde sig som testperson for et nyt lægemiddel og advokere for vigtigheden af at dyrke sikker sex.

- Jeg er glad for at være en del af den nyeste forskning, som, jeg tror, vil komme til at hjælpe en masse mennesker. Jeg har lavet lemonade ud af citroner, siger Sheen, der privat er fraskilt til tre og far til fem.

I dag har Sheen sygdommen under kontrol og har netop færdiggjort optagelserne til en kommende dramafilm om terrorangrebet 11. september.

Også den Oscar-vindende skuespillerinden Whoopi Goldberg er på rollelisten.

/ritzau/FOKUS

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_110.png

Sponsoreret indhold