Hollywood31. maj 2016

Skuffer igen sine fans: Her smider Bieber gave ud af vinduet

Justin Bieber har igen gjort sig upopulær, efter at den canadiske popsanger smed en gave ud af vinduet sekunderne efter, at en fan havde givet ham den
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.07932843_2.jpg
 Foto: All Over

Først skuffede han mange fans, da han bekendtgjorde, at han ikke længere ville gennemføre de såkaldte ”meet & greet”. Så skuffede han endnu flere fans, da han slog fast, at det nu var HELT slut med at få taget billeder sammen med ham.

Og nu skuffer Justin Bieber, 22, endnu engang sine fans. For den canadiske popsanger smed på utaknemmelig vis en gave ud af vinduet, som en fan netop havde givet ham.

Det hele fandt sted, da ”Sorry”-sangeren tidligere på måneden var i New York for at optræde.

Og som det altid er tilfældet, når Justin Bieber er i byen, havde massevis af fans taget opstilling foran sangerens hotel for at få et glimt af ham.

Og det var her, at en pige filmede øjeblikket, hvor Justin Bieber modtog en gave fra en anden fan – for så at kyle den ud af vinduet sekunderne efter. Og popsangeren fortrak ikke en mine, mens han skuffede endnu en af sine fans godt og grundigt.

Det er ikke umiddelbart til at se, hvad Justin Bieber modtog - men det var åbenbart ikke noget, han gad at have.

Du kan se videoen, hvor Justin Bieber smider gaven væk, herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Og her kan du se et galleri med flere billeder af den canadiske popsanger:

Galleri: Lækre Justin Bieber

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_94.png

Sponsoreret indhold