Hollywood25. oktober 2016

Her er "Brendas" bedste ven i krigen mod kræften

Shannen Doherty roser sin veninde, Chelsea Handler, til skyerne midt under sit livs kamp mod kræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p_26.02518256.jpg
 Foto: All Over

Kærligheden skal kurere kræften.

Shannen Doherty, 45, kæmper lige nu en krig mod cancer.

Shannen, som spillede "Brenda" i "Beverly Hills 90210"-hitserien, fik fjernet sit ene bryst i maj, efter at lægerne fandt en kræftknude. Problemet var bare, at canceren havde spredt sig til lymfekirtlerne, og nu skal benhård kemoterapi dræbe de onde celler.

Men Shannen tyer også til andre metoder. Kærligheden til vennerne er også med til at hjælpe hende gennem det hårde forløb. Søndag delte hun dette billede af sin tætte veninde, komikeren Chelsea Handler:

- Og så er der denne kvinde: Chelsea Handler. Vi mødte hinanden for mange år siden. Vi løb ind i hinanden [for nyligt] og udvekslede numre og talte om at lave planer sammen. Chelsea ringede til mig, og siden har vi haft "date nights" hver uge. Ja, hun er sjov, men hun er også ekstremt klog, og så har hun et stort hjerte. Hun ville gøre en forskel. Nogle gange kommer de rigtige mennesker ind i dit liv på det helt rigtige tidspunkt, skriver Shannen i det rørende Instagram-opslag.

Chelsea er kendt fra sit populære, men kontrovesielle talkshow "Chelsea Lately". Lige nu er hun Netflix-aktuel med showet "Chelsea". Hun spillede desuden Reese Witherspoons veninde i filmen "This Means War" fra 2012.

Shannen har valgt at gøre sit kræftforløb meget offentligt, og derfor deler hun ud om sine tanker og oplevelser på sine sociale medier.

Se flere billeder af kræftramte Doherty her:

Shannen Doherty handler efter kemobehandling

Sponsoreret indhold