Hollywood28. juli 2017

Sjov video: Gymnastik-stjerne er helt væk efter besøg hos tandlægen

Simone Biles skulle have fjernet sine visdomstænder, og det resulterede i en sjov video af OL-stjernen, da hun vågnede fra sin bedøvelse
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.19937222.jpg
 Foto: All Over

Alle, der har været i narkose ved, hvordan det er at vågne igen og være helt dopet.

Det har ofte medført et utal af sjove videoer på internettet af folk, der i medicintåge opfører sig skørt og sjovt.

Og det er altså ikke kun for almindelige mennesker.

Den amerikanske stjernegymnast Simone Biles fik for nyligt fjernet sine visdomstænder.

Og hun var altså heller ikke helt sig selv, da hun så småt vågnede igen.

Heldigvis var hendes søster der til at filme det sjove øjeblik, og det har gymnasten nu selv delt på de sociale medier.

- Jeg håber, det får jer til at grine, skriver hun til videoen.

Du kan se den sjove video her:

Simone Biles blev for alvor kendt i hele verden, da hun vandt fire fuldmedaljer og en bronzemedalje ved OL i Rio i 2016.

Hun har senest deltaget i "Dancing with the stars", som er den amerikanske udgave af "Vild med dans".

Simone Biles er kun 20 år gammel og hun vækker især opsigt med sin højde, der kun er 142 centimeter.

Hun er flere gange blevet spået til at blive en af de største gymnaster i USA.

I galleriet herunder kan du se flere billeder af gymnasten sammen med skuespilleren Zac Efron:

Simone Biles - med Zac Efron

Sponsoreret indhold