Hollywood15. april 2016

Er han den nye Bond?

Det er den 35-årige Tom Hiddleston, der står til at løbe med rollen som 007, efter at Daniel Craig endegyldigt har sagt stop
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/tom_hiddleston.jpg
 (Foto: All Over Press)

Damer, dry martini og drabslicens. Alletiders agent skrifer snart ansigt igen, efter at Daniel Craig har fyret pistolen af for sidste gang. Hvem der skal følge i 007-sporene på briten og hans forgængere Sean Connery, Roger Moore, George Lazenby, Timothy Dalton og Pierce Brosnan er endnu ikke afsløret.

Fans over hele verden er i fuld gang med at gætte på, hvem der næste gang skal trække i den sorte smoking. Og nu synes ansættelsen at være lige oppeover - med én klar favorit.

Den 35-årige britiske skuespiller Tom Hiddleston ligger absolut lunest i svinget som ny Bond, efter at Bond-producent Babara Broccoli har nydt ham i den nye BBC-serie "The Night Manager", der er instrueret af Susanne Bier.

Her uddeler han nemlig øretæver og får pigerne til at rødme som undercover-agent.

Et skarpt felt
Tom Hiddleston har først for nylig snuppet førerpositionen i det stjernespækkede felt af potentielle Bond-agenter. Først lå den rødhårede Damian Lewis, som man kender fra "Homeland", forrest. Så blev Idris Elba ("Mandela: Vejen til frihed") spået at skulle spille den første sorte Bond nogensinde.

Barske og charmerende Tom Hardy ("The Revenant") er blevet lagt i puljen, og flere har også vendt blikket mod Aidan Turner, man kender som Kili i "Hobbitten".

Alle er dog nu overhalet af hotte Hiddleston, og én ting har englænderen styr på: Han ved, hvordan man klæder sig i et jakkesæt.

Vil de se Tom Hiddleston folde sig ud som agent, kan du se første afsnit af den nye serie "The Night Manager" eller på dansk "Natportieren" på søndag på DR1.

Klik igennem galleriet og se de tidligere James Bond-skuespillere

Tidligere Bond-skuespillere

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_33.png

Sponsoreret indhold