Hollywood26. oktober 2016

Endnu en Hollywood-stjerne skal skilles

Skuespilleren Kate Beckinsale skal skilles efter 12 års ægteskab.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kate-beckinsale-skilles.jpg
 Foto: AOP

Endnu et Hollywood-par trækker nu stikket på deres ægteskab. Gossip Cop bekræfter, at det efter 12 år er forbi mellem skuespilleren Kate Beckinsale og filminstruktøren Len Wiseman.

Ifølge Gossip Cops informationer er det Len Wiseman, der har begæret skilsmisse med begrundelsen "uforenelige forskelle".

Rygter om, at der var knas i ægteskabet opstod sidste år, da Wiseman blev fotograferet med en 24-årig model ved navn C.J. Franco, og hvor han tilmed ikke havde sin vielsesring på.

Kort efter gik Kate Beckinsale på den røde løber uden sin vielsesring.

Parret mødte hinanden i 2003 under indspilningerne af filmen "Underworld", som han instruerede, og hun spillede hovedrollen i. De blev gift i 2004.

Wiseman og Beckinsale fik ikke børn sammen, men hun bragte datteren Lily med i ægteskabet.

I galleriet kan du se verdens dyreste skilsmisser.

Verdens dyreste skilsmisser

Sponsoreret indhold