Video: Ellen tager gæst i at stjæle - hænger hende ud på TV
Vi kender nok allesammen typen, der lige snupper en ekstra, når der er gratis smagsprøver.
Nogle kan måske heller ikke se sig helt fri for at have lavet samme trick i ny og næ.
En, der nok har lært at holde sig til reglerne fra nu af, er Nancy, der i sidste uge var publikum i Ellen DeGeneres' talkshow.
På denne dag havde showet 14 års jubilæum, og i den anledning havde Ellen arrangeret, at hver gæst måtte få en enkelt souvenir med hjem.
På et stort bord havde hun derfor stillet forskellige slags souvenirs op, hvor et skilt over bordet klart og tydeligt beskrev, at der kun var én souvenir per person.
Snedig som TV-værten nu er, havde hun samtidig sat et skjult kamera op for at teste sine gæster.
Her ser man blandt andet en meget ærlig gæst, der meget gerne vil have både en kasket og en T-shirt, men som efter nøje overvejelser lægger kasketten tilbage og fortæller veninden, at hun bare vil købe kasketten senere.
Hende belønner Ellen med en gratis kasket.
Og så ser vi Nancy, der sammen med sin veninde åbenlyst tager flere ting fra bordet.
Med meget røde øre må hun overfor Ellen og resten af publikum indrømme, at hun altså tog mere end en ting.
Ellen DeGeneres har sat sin villa til salg for 300 mio. kr.
Det har Ellen selvfølgelig en god replik til.
- Du er den slags menneske, der tager hele skålen i stedet for et stykke slik, når du er ude at rasle til Halloween, siger hun til stor morskab for resten af studiet.
Heldigvis kan Nancy tage det med et smil.
Du kan se hele klippet herunder: