Hollywood16. juli 2009

Elizabeth Taylor: Indlagt efter Michael Jackson død

– Liz er svag, slidt og følelsesmæssigt langt nede, fortæller skuespillerens talsmand
Jackson og Taylor var så tætte venner, at de nærmest kom til at ligne hinanden
Jackson og Taylor var så tætte venner, at de nærmest kom til at ligne hinanden
 Foto: All Over

Hollywood-stjernen Elizabeth Taylor, 77, var en af Michael Jacksons nærmeste venner, og hun har taget nyheden om hans død meget tungt.

Tirsdag kom nyheden så om, at Taylor var blevet hasteindlagt på et hospital i Los Angeles på grund af hændelserne de sidste uger.

Der er gået 3 uger siden Michaels død, og den 77-årige skulle være stærkt svækket. Selv om hun har været lænket til en kørestol de sidste år, forlyder det, at det var planen, at hun skulle have været med på Michaels turné i London.

- Hun er svag, slidt og følelsesmæssigt langt ned. Hun kan ikke holde op med at græde. Hun og Michael var hinanden meget hengivne, fortæller Cindy Adams i New York Post.

Taylor er simpelthen helt utrøstelig efter sin vens bortgang.

- Jeg elskede Michael af hele min sjæl og kan ikke forestille mig et liv uden ham. Vi havde så meget til fælles og havde så meget, vi skulle nå. Han vil altid være i mit hjerte, men det gør så ondt. Mit liv føles så tomt, og jeg tror ikke, at der er nogen, der ved, hvor højt vi elskede hinanden. Det var den mest givende og ægte kærlighed, jeg nogensinde har oplevet. Åh Gud, vor jeg savner ham, skrev skuespilleren på sin Twitter-side få timer efter legendens død.

Elizabeth Taylor valgte ikke at deltage i den store mindehøjtidelighed i Los Angeles, da hun ønskede at mindes sin afdøde ven i stilhed.

Sponsoreret indhold