Hollywood16. oktober 2017

Turné i fare: Ed Sheeran er blevet kørt ned

Ed Sheeran har brækket sin højre arm, efter han blev ramt af en bil i London
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.14898825.jpg
 (Foto: All Over)

Ed Sheeran er blevet kørt ned af en bil, da han i morges var ude at cykle nær sit hjem i London.

Det afslører sangeren på Instagram.

Ifølge britiske Mirror, så skete ulykken her til morgen, da Ed cyklede i Londons morgentrafik og blev ramt af en bil.

- Jeg har haft en lille cykelulykke, og jeg venter på nogle svar fra lægerne, der kan gå ud over mine kommende shows, skriver Ed på Instagram, hvor han viser sin brækkede arm frem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ed skriver også, at hans mange fans skal afvente nyt om hans forestående turné.

Som det ser ud lige nu, så skal han give koncert i Taipei den 22. oktober efterfulgt af koncerter i Osaka, Seoul, Tokyo, Hong Kong, Filipinerne, Indonesien, Singapore, Malaysia, Thailand og Indien.

Men det kan blive svært for ham at spille guitar, når han har en brækket arm. Det er altså derfor, at han nu afventer lægernes dom.

Du kan se flere billeder af Ed Sheeran i galleriet herunder

Ed Sheeran (billeder af hans tatoveringer)

Sponsoreret indhold