Hollywood26. maj 2016

Utroligt men sandt: Døv model vinder ’Vild med dans’

Det lød som en nærmest umulig opgave, men tirsdag aften kunne den 27-årige model Nyle DiMarco lade sig hylde som vinder af ’Vild med dans’. Nyle DiMarco er nemlig døv, og han derfor haft nogle andre udfordringer på dansegulvet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.19138500.jpg
 (Foto: All Over)

Han kunne hverken høre musikken, eller hvad hans dansepartner sagde.

Alligevel imponerede 27-årige Nyle DiMarco alle på dansegulvet – og tirsdag aften kulminerede det hele, da han vandt den 22. udgave af ’Dancing With the Stars’ – den amerikanske udgave af ’Vild med dans’.

Den 27-årige model er nemlig døv. Og den første døve person i hele verden der har vundet det populære underholdningsprogram.

Det skriver Daily Mail.

Hans flotte sejr kom i hus efter en to dages-finale, hvor han sammen med sin professionelle dansepartner – Peta Murgatroyd – imponerede alle og scorede toppoint for både freestyle, cha-cha-cha og en tango.

Særligt parrets sidste dans – en kombineret cha-cha-cha og tango – imponerede og rørte mange. Dommeren Carrie Ann Inaba, der har lært tegnsprog til ære for Nyle DiMarco, fortalte på tegnsprog, at deres dans var den bedste dans, hun nogensinde havde set i programmet.

- Tak for at du viser os dit smukke hjerte, når du danser, sagde dommeren til Nyle DiMarco, der også selv havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Den døve vinder takkede også for sejren på sin Twitter-profil:

- Jeg kan ikke tro det. Vi vandt! Sejren er for de 70 millioner døve over hele verden.

I CANT BELIEVE IT! WE WON THE MIRROR BALL!

This is for 70 MILLION Deaf ppl in the world.
PETA, I LOVE YOU.#DWTS pic.twitter.com/cTTO7AX78t

— Nyle DiMarco (@NyleDiMarco) 25. maj 2016

Se dansene, som parret scorede toppoint for i finalen, herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_90.png

Sponsoreret indhold