Hollywood2. november 2017

Derfor fortæller Kylie ikke om graviditeten: Kris vil tjene millioner

Kylie Jenner har været tavs som graven, siden det kom frem, at hun venter sit første barn. Grunden skulle være, at hendes mor, Kris Jenner, regner med at kunne tjene mange millioner på afsløringen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5669147av.jpg
 Foto: All Over

Siden det kom frem, at 20-årige Kylie Jenner venter sit første barn, har realitystjernen været mere end almindeligt stille.

Hun har således ikke selv bekræftet familieforøgelsen, ligesom hun stort set er stoppet med at lægge billeder på de sociale medier, hvor man ser hele hendes krop. Et af hendes kendetegn har ellers været, at hun gerne viste det hele frem på Instagram og Snapchat.

Nu mener Radar Online at vide, at det er Kris Jenners skyld, at Kylie er gået i flyverskjul.

Kris vil nemlig gerne tjene penge på Kylies graviditet.

- Kris har instrueret Kylie i at vente, indtil de er færdige med at optage en graviditets-special. Hun vil også gerne se, om "Life of Kylie" bliver fornyet med en sæson to, fortæller en kilde til Radar.

Det kan nemlig være særdeles indbringende for familien, hvis de kan sælge TV-tid om babyen til diverse TV-stationer.

Ifølge mediet, så hader Kylie, at hendes mor tvinger hende til at holde kæft omkring graviditeten.

Kort efter det kom frem, at Kylie venter barn med kæresten Travis Scott, blev det også afsløret, at parret venter en pige, der kommer til verden til februar.

Og selv om der stadig er fire måneder til, den 20-årige realitystjerne føder, så er hun allerede godt i gang med at shoppe til den lille pige.TMZ kunne sidste måned fortælle, at den yngste Jenner-søster indtil videre har shoppet babytøj for intet mindre end 440.000 kr.

Tyga tror han er faren

Alt er dog ikke så rosenrødt, som man kan ønske sig det, når man venter sit første barn.

Allerede kort efter det kom frem, at Kylie venter sit første barn, var hendes ekskæreste Tyga nemlig ude og så tvivl om, hvem der egentlig er faren til det kommende familiemedlem.

Tyga mente nemlig sagtens, at han kunne være far til den lille ny.

Kylie og Tygas brud kom frem i april i år, og så kan man jo godt regne sig frem til, at det en umulighed, at Tyga skulle være faren.

Men Kylie og Tyga skulle angiveligt have set hinanden flere gange siden de gik fra hinanden, og så kan Tyga pludselig godt være inde i billedet som en mulig far.

Det var efter Tyga har haft en samtale med ekskæresten Blac Chyna, at han var blevet i tvivl om sin rolle i Kylies graviditet. Derfor har Blac Chyna opfordret ham til at få taget en faderskabstest, når Kylie har født, det fortalte en kilde til Hollywoodlife tilbage i oktober.

Sponsoreret indhold