Hollywood2. december 2016

Årets julegave? Denne BH koster 21 millioner kroner

Har du pengepungen i orden, så kan du købe denne juvelbesatte BH til en du holder af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.21118536.jpg
 Foto: All Over

Har du pengepungen i orden, og mangler du julegaven til konen eller kæresten, så kunne denne BH fra Victoria's Secret være en oplagt gaveidé.

Den juvelbesatte BH, som modellen Jasmine Tookes bar ved onsdagens Victoria's Secret modeshow, har nemlig en udsalgspris på 21 millioner kroner.

Hvert år ved Victoria's Secrets store modeshow har de nemlig altid en "Fantasy Bra" med, der er udsmykket med så mange juveler og ædelstene, at man kun kan drømme sig til den. Deraf navnet "Fantasy Bra".

Faktisk var det ikke en gang den dyreste BH, som lingerifirmaet har haft på catwalken. I 2000 bar den brasilianske supermodel Gisele Bündchen nemlig "Red Hot Fantasy"-BH'en på, og den var hele 105 millioner kroner værd.

Det store Victoria's Secret modeshow er efterhånden blevet en fast tradition. Det har eksisteret siden 1995, og hvert år samler det nogle af branchens allerstørste modeller til en kæmpe lingerifest.

Du kan se ALLE billederne fra onsdagens Victoria's Secret-modeshow i galleriet herunder

Victoria's Secret modeshow 2016

Sponsoreret indhold