Hollywood31. august 2016

Tør du? Den nye "Blair Witch"-trailer giver os myrekryb

15. september får den nye "Blair Witch"-film premiere i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2016-08-31_kl._16.52.07.png
 Foto: Lionsgate

Det er efterhånden 17 år siden, at vi første gang kom ind i "Blair Witch"-universet, da "The blair witch project" havde biografpremiere.

Og nu kommer der så en efterfølger til den populære film.

I den nye film følger vi en gruppe studerende, der vender tilbage til Black Hills for at finde en forsvunden søster til en af de studerende. Til at starte med blev filmen faktisk lanceret under et helt andet navn.

Den startede nemlig med at hedde "The woods", og det var først, da den fik premiere på San Diego Comic Con i år, at man fandt ud af, at det var en ny "Blair Witch"-film.

Instruktøren Adam Wingard har tidligere fortalt, at han har prøvet at lave den uhyggeligste film, der nogensinde er lavet.

- Det sjov er, at jeg er altid blevet regnet for gyserfilmsinstruktør, og jeg føler ikke, at jeg har lavet en rigtig gyserfilm. En af de interessante ting for mig var at sige til mig selv: "Jeg vil lave den uhyggeligste film, der nogensinde er blevet lavet, har han fortalt til Entertainment Weekly.

Vi har tidligere her på SH.dk kunne vise en trailer til "Blair Witch", men nu er der så kommet en ny, og den er om noget mere skræmmende end den første.

Du kan se den lige herunder.

Sponsoreret indhold