Hollywood1. september 2016

Endelig taler Rob! Chyna reddede mit liv

Rob Kardashian giver sit første interview i mange år.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.07810745.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Det kan godt være, at Kardashian-søstrene har været hårde ved Blac Chyna. Men i virkeligheden burde de takke hende. For hun har reddet deres brors liv.

Det fortæller han nu i sit første interview i mange år.

- Hun hjalp mig gennem mit livs mørke. Jeg følte mig ikke til rette i min egen hud, og jeg har mistet en stor del af mit liv på grund af min svære depression, fortæller han i torsdagens udgave af ugebladet, People.

Og det forlovede par har faktisk været venner længe.

- Jeg ringede tit til Chyna og fik råd. Så kom hun over og lavede mad til mig, og vi snakkede. Hun gav mig et positivt syn på verden - og fra det øjeblik vi mødtes, vidste jeg, at jeg ville være mere end venner, siger han.

Opskriften på succes har formentlig været, at Chyna ikke ville ændre Rob.

- Jeg kunne se, at han selv ville have et andet liv, end det han havde. Jeg var ikke streng og ville ikke kontrollere og ændre ham, siger Chyna til ugebladet.

Både Kim og og Khloé Kardashian har i mange år forsøgt at ændre deres brors kurs, efter han stort set ikke forlod et soveværelse i flere år. Hele depressionen blev kickstartet af en familiefejde, hvor Rob forsøgte at gøre sin mor, Kris Jenner, opmærksom på, at hun ikke behandlede sine børn lige.

Kris Jenner sørgede for at alle pigernes karrierer blev kickstartet - mens Rob fik lov til at passe sig selv.

Om lidt begynder Rob og Chynas nye reality-show, "Rob&Chyna" som formentlig også bliver købt af en dansk TV-station.

Chyna er højgravid med Robs første barn.

Se flere billeder fra Rob og Chynas forlovelsesfest i år her:

Rob Kardashian og Blac Chynas forlovelse

Sponsoreret indhold