Hollywood29. august 2017

Christina mistede tå: Nu sagsøger hun Katy Perry

Hun arbejdede bag scenen for Katy Perry og mistede tå efter uheld, og derfor sagsøger hun sangerinden.
https://imgix.seoghoer.dk/katy-perry.jpg
 Foto: All Over Press

I 2014 arbejdede Christina Fish bag scenen under Katy Perrys verdensturné "Katy's Prismatic World Tour 2014".

I forbindelse med arbejdet skete et uheld, som Christina bebrejder holdet bag, og derfor har hun nu valgt at lægge sag an. Det skriver TMZ.

Hun sagsøger både Katy Perry, Live Nation og en række sceneproduktions firmaer.

Da Katy Perry spillede koncert i Raleigh i staten North Carolina, var Christina på arbejde.

Hun blev bedt om at hjælpe med at flytte en væg, da hun sad fast, og væggen røg nedover hendes fod.

Hun har ifølge TMZ fortalt i anklagen, at hun kunne mærke, hvordan skoen blev fyldt op med blod.

Ifølge Christina blev hun tilbudt at få is på foden, men ingen ringede efter en ambulance, så Christina måtte få en veninde til at hente hende og køre hende på skadestuen.

Hun påstår, at der efterfølgende gik koldbrand i højre storetå, og til sidst måtte den amputeres, og Christina kunne ikke bruge sin fod i en måned.

Derudover mener hun også, at hun har haft psykiske mén, fordi lægerne rådet hende til at beholde den døde tå sålænge som muligt, før den blev amputeret.

Og fordi hun ikke længere kan dyrke sin store hobby, yoga, med ni tæer.

Sponsoreret indhold