Hollywood9. februar 2016

Wow! Tjek lige Kendalls lækre øse!

Kendall Jenner, Kardashian-klanens lækreste model, drøner i disse dage rundt i L.A. i en usædvanlig lækker bil.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kendall_2.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Lækker pige, lækker bil!

Der er styr på sagerne i Kardashian-Jenner-klanen. Forleden luftede Kendall Jenner, 20, sin smarte Chevy Corvette Convertible fra 1957. Den gamle øse ser ud til at være i perfekt stand, men selv i solbeskinnede Californien, er dytten et særsyn. Normalt forbinder man sådanne veteranbiler med Cuba, hvor gamle, amerikanske biler var standard i årtier.

Kendall har altid været en rigtig drengepige, der elsker at rode med mekanik. Noget hun har fra sin far, Caitlyn Jenner, der i sit liv som manden Bruce var kendt for at have adskillige veteranbiler parkeret i garagen.

Det er dog sjældent, at kendte kører rundt i så opsigtsvækkende biler. Som man se på billedet forsøger Kendall at skjule sit ansigt for paparazzi-fotograferne, der konstant jager hende. Det er dog ikke så svært at finde en Corvette i den tyrkisblå farve i byen, hvor sorte, tyske luksusbiler og grå Tesla'er er standardkøretøjer.

Ifølge bileksperten, Alan Manos, fra Beverly Hills Car Club, er der stor efterspørgsel på denne type biler, og derfor kan de snildt løbe op i $100,000 - eller 700.000 danske kroner.

- Den har fire gear og kommer med et reservehjul bagi. Dækkene er de originale hvide, og det er en smukt eksemplar en den første generation af Corvettes, siger han.

Det er dog næsten for varmt at køre rundt i den åbne bil for tiden i L.A. En historisk hedebølge smadrer i disse dage rekorder i hele Sydcalifornien, og sendte mandag kviksølvet op på 34 grader celsius i downtown Los Angeles.

Gennemsnitstemperaturen i februar er ellers behagelige 21 grader.

Sponsoreret indhold