Hollywood9. november 2016

Efter Trump-sejr: Canadas immigrations-sider går i sort

Nyheden om at USA's næste præsident hedder Donald Trump fik natten til tirsdag de canadiske immigrationshjemmesider til at gå i sort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p_8.20581895.jpg

USA's næste præsident hedder Donald Trump.

Det står klart efter en hæsblæsende valgkamp – og ikke mindst et nervepirrende valgdøgn, hvor de to kandidater – republikanernes Donald Trump og demokraternes Hillary Clinton – lå tæt i kampen om at blive USA's næste præsident.

Men onsdag morgen dansk tid stod det altså klart, at det bliver 69-årige Donald Trump, der om kort tid rejser til Washington for at indtage Det Hvide Hus.

Det lader dog til, at det ikke kun er den 70-årige forretningsmand, mangemillionær – og nu kommende præsident – der har planer om at rejse.

Under valgkampen havde mange Hillary Clinton-tilhængere proklameret, at de agtede at flygte til Canada, hvis det ”umulige” skulle ske, at Donald Trump vandt.

Og nu ser det ud til, der er en del, der har tænkt sig at gøre alvor af truslen.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p_8.20581895.jpg

USA's næste præsident hedder Donald Trump. Foto: All Over

I hvert fald er de canadiske immigrationshjemmesider onsdag morgen gået fuldstændig i sort.

Det er dog ikke første gang, at de canadiske immigrationsmyndigheders hjemmesider går ned under den historisk beskidte valgkamp. Da 70-årige Donald Trump vandt republikanernes nominering til præsidentposten i foråret, gik hjemmesiderne også ned.

Sponsoreret indhold