Hollywood28. juli 2017

Brooklyn Beckhams nye flirt slår fast: Vi er ikke kærester

Skuespillerinden Madison Beer skyder nu rygterne om et nyt kendispar ned, efter hun er blevet set flere gange med Brooklyn Beckham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08647193_0.jpg
 Foto: All Over Press

Der var sikkert mange fans, der blev glade, da det i sidste uge lød, at Brooklyn Beckham og skuespilleren Madison Beer var blevet et par.

De fans får sig dog en gevaldig skuffelse nu.

Madison Beer har nemlig givet et interview til Build Series, hvor hun selvfølgelig bliver spurgt ind til romancen med den populære fodboldspiller-søn.

Svaret er dog ikke helt, hvad mange nok havde håbet på.

Skuespilleren slår nemlig helt fast, at hun er single lige nu, og at Brooklyn Beckham er en god ven.

- Jeg har kendt ham i flere år, og nu kan vi næsten ikke gå på gaden uden at folk tror noget, siger hun

Den 18-årige Madison Beer indrømmer dog, at der er nogle specielle følelser mellem de to unge mennesker. De er også blevet spottet på gaden hånd i hånd, ligesom billeder har fanget dem i tætte øjeblikke.

- Vi har tydeligvis et lille crush på hinanden, men mere er der ikke. Jeg ved det ikke helt. Men han er sød og bogstaveligt talt en af mine bedste venner, siger hun.

Samtidig understreger hun, at hun ikke føler, hun har noget at skjule for sine mange fans.

https://imgix.seoghoer.dk/7.08647029.jpg
 Foto: All Over Press

Hvis der altså havde været et forhold mellem hende og Brooklyn Beckham, ville hun derfor være ærlig omkring det.

- Brooklyn og jeg kunne sagtens snige os ud af bagdøren de forskellige steder, men jeg er ikke hemmelighedsfuld og jeg lyver ikke, siger hun.

Brooklyn Beckham er ligesom Madison Beer 18 år gammel.

Han er den ældste søn af David og Victoria Beckham, og er blevet meget populær blandt teenagepigerne.

Så mon ikke der også sidder nogle stykker derude, der bliver glade, hvis den unge charmør stadig er single.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af ham:

Brooklyn Beckham - blandet marts 2017

Sponsoreret indhold