Hollywood10. april 2017

Brooklyn Beckham har fået en tatovering mere

Det er kun en uge siden, at Brooklyn Beckham fik sin første tatovering, men nu har han allerede lagt sig under nålen igen.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.8510428f.jpg
 Foto: All Over

Æblet falder sjældent langt fra stammen - og heller ikke i Brooklyn Beckhams tilfælde.

Nej... den unge Beckham er godt i gang med at følge i sin fars fodspor. I hvert fald når det kommer til kropsudsmykning.

For bare en uge siden lagde Brooklyn sig for første gang under nålen hos den kendte tatovør Mark Mahoney. Og nu har Brooklynn allerede fået en tatovering mere.

Den nye tatovering, der sidder på indersiden af Brooklyns venstre overarm, forestiller et "old-school" kamera. Brooklyn Beckham er nemlig en passioneret amatørfotograf, og han ses ofte med et kamera i hånden.

Brooklyns første tatovering forestiller hovedet af en indianerhøvding og sidder på hans højre underarm. Den tatovering er heller ikke uden betydning, da det er en hyldest til farmand, David Beckham.

Fodboldstjernen har nemlig præcis samme tatovering siddende på ribbenene.

Brooklyn Beckham ser ud til at være utrolig glad for de nye tatoveringer, i hvert fald bliver de hyppigt flashet på hans Instagram-profil, hvor man også kan se nogle af hans amatør-fotografier.

Mon ikke 18-årige Brooklyn slægter sin far på og skal have dækket hele kroppen af den mørke blæk? Far David har i hvert fald over 40 "tusser" fordelt på sin veltrænede krop.

Du kan se nogle af dem i galleriet herunder:

David Beckham forklarer betydningen af en række af sine tatoveringer, 16. november 2016

Sponsoreret indhold