Hollywood31. juli 2017

Britney bekræfter forholdet til 13 år yngre fyr

Det er efterhånden mange måneder siden, at Britney Spears og Sam Asghari blev set sammen første gang, men nu bekræfter Britney, at de er kærester
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/britney-dropper-kbh1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Efter mange måneders hemmelighedskræmmeri, så har Britney Spears endelig bekræftet, at hun er kæreste med fitness-modellen Sam Asghari.

De to har været spottet sammen flere gange sidste efterår, men nu bekræfter Britney altså, at hun er kæreste med den 13 år yngre model.

Det gør hun på Instagram.

- Mig og min kæreste, skriver Britney til billedet af hende og Sam.

Artiklen fortsætter efter billedet

Men det er faktisk slet ikke første gang, at han optræder på hendes Instagram-profil.

Det gjorde han nemlig også tilbage i januar, da de to havde holdt nytårsaften sammen.

- Godt nytår, skrev Britney til det billede, hvor Sam havde armen godt rundt om sangfuglen.

Artiklen fortsætter under billedet

Og vi må bare sige, at det er en ekstremt flot fyr, som Britney har fundet sig.

Sam Asghari lægger nemlig gladeligt billeder på Instagram, hvor han ikke har særligt meget tøj på.

Så vi kan allesammen få lov til at se, hvad det er, Britney kan nyde at kigge på til hverdag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligesom mange gange tidligere, så har Britney mødt sin nye fyr på jobbet.

Sam var nemlig med i hendes musikvideo til sangen "Slumber Party", der udkom sidste år.

Og det er bestemt ikke første gang, at Britney har fundet sammen med en på jobbet. Det var nemlig også tilfældet med eksmanden Kevin Federline, som Britney mødte, da han var danser for hende.

Det var også sidste år, at Britney Spears gik fra sin forlovede, Jason Trawick. Jason faldt på knæ for Spears i september 2015, men nåede altså aldrig helt op til alteret med den hotte popstjerne.

- Der var ingen tredjepart involveret. De gled bare fra hinanden, og det endte udramatisk, sagde en kilde dengang US Weekly. Bruddet skete dog nogenlunde samtidig med at Britney optog musikvideoen til "Slumber Party".

Artiklen fortsætter efter videoen

Britney Spears har fra forholdet til Kevin Federline sønnerne Sean Preston og Jayden James.

Du kan se billeder af Britney og sønnerne på Hawaii i galleriet herunder

Britney på Hawaii med sønnerne

Sponsoreret indhold