Hollywood29. april 2017

”Brenda” efter to års kræft-kamp: I dag var og er en stor dag

Efter to års indædt og opslidende kræftkamp har den amerikanske skuespiller Shannen Doherty endelig fået positivt nyt fra lægerne: Hun er nu i remission, hvilket betyder, at der ikke længere kan spores ondartede celler i kroppen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brenda_front.jpg
 Foto: All Over

I august 2015 tog Shannen Dohertys liv en uventet – og ikke mindst alvorlig – drejning.

Her fik den populære amerikanske skuespiller, bedst kendt for sin rolle som Brenda i ”Beverly Hills 90210”, konstateret brystkræft.

Siden har hun gennemgået et hårdt og opslidende behandlingsforløb. Hun har blandt andet fået fjernet det ene bryst, ligesom hun også har gennemgået en stærk kemokur, fordi kræften havde spredt sig.

Fredag kunne den 46-årige skuespiller langt om længe dele den positive nyhed, at hun nu er i bedring og i remission. Det betyder, at lægerne ikke længere kan spore ondartede celler i hendes krop.

- Øjeblikke. De sker. I dag var og er en stor dag. Hvad betyder remission? Jeg hørte ordet og havde ingen idé om, hvordan jeg skulle reagere. Er det gode nyheder? JA. Overvældende? JA, skriver Shannen Doherty på sin Instagram-profil.

Selv om nyheden fra lægerne er fantastisk, tager den amerikanske skuespiller ikke fremtiden for givet. Hun ved nemlig, at der er en risiko for, at den frygtede sygdom vender tilbage:

- Som enhver med kræft inde på livet ved, så er de næste fem år altafgørende. Tilbagefald sker hele tiden. Mange af jer har netop delt sådan en historie med mig.

- Så med et hjerte, der helt klart føles lettere, venter jeg. I mellemtiden er der mange beslutninger. Rekonstruktion af brystet eller ej, det vil kræve flere kirurgiske indgreb, og beslutningen om, hvorvidt jeg skal tage en pille de næste fem år, hvor der følger en hel række bivirkninger og problemer, skriver hun på sin Instagram og tilføjer:

- Jeg er velsignet, det ved jeg. Men for nu... remission. Jeg skal bare trække vejret dybt.

Du kan se billeder af Shannen Doherty igennem hendes sygdomsforløb i galleriet nederst i artiklen.

1990'er-stjernen fortalte første gang om sin kræft-diagnose i 2015, da hun fik konstateret den alvorlige sygdom.

Dengang langede hun hårdt ud efter sit tidligere management-firma, som ifølge skuespillerinden ikke havde betalt hendes sundhedsforsikring. Og derved tog hun ikke til lægen med det samme, da hun opdagede knuden i brystet.

- Du har ingen idé om, hvad det kunne have betydet at tage til lægen i tide. Det vigtigste er at opdage det i tide, sagde Doherty dengang.

Siden har hun været hudløst åben omkring sit sygdomsforløb – og hun har også løbende delt stærke billeder af sig selv fra sygesengen.

Hun fotograferede blandt andet øjeblikket, hvor hun lod sig barbere skaldet.

Sidste måned modtog Shannen Doherty den sidste kemobehandling, og det betyder, at hendes hår så småt er på vej tilbage i dag.

Herunder kan du se et galleri med billeder af Shannen Doherty igennem hendes sygdomsforløb:

Shannen Doherty (forskellige billeder af hende fra hendes sygdomsforløb)

Sponsoreret indhold