Hollywood6. december 2017

Brad Pitt vil score Jennifer Lawrence

Brad Pitt vil have en ny Jennifer i sit liv, og hendes efternavn er ikke Aniston
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brad-pitt-jennifer-lawrence.jpg
 Foto: All Over Press

Brad Pitt, 53, er klar til en ny kvinde i sit liv, og det er ikke frøken hvem-som-helst, stjernen har udset sig.

Ifølge det australske ugeblad Woman's Day har skuespilleren set sig lun på Jennifer Lawrence, 27.

I slutningen af november kom det frem, at "The Hunger Games"-stjernen ikke længere dannede par med den 22 år ældre filminstruktør Darren Aronofsky, som hun mødte, da hun indspillede filmen "Mother".

Og det er Jennifer Lawrences nye status som single, der nu får Brad Pitt på banen.

- Jennifer opfylder en lang række af Brads krav. Hun er smuk, det hotteste navn i Hollywood, og det virker til, at hun er til ældre fyre, afslører en kilde til Woman's Day ifølge Celebrity Insider.

Ifølge det australske ugeblade har Brad Pitt spurgt sin ven, filminstruktøren Quentin Tarantino, om frøken Lawrences nummer, og nu skriver parret angiveligt i al hemmelighed sammen.

- Brad har ikke datet meget, siden hans ægteskab gik i stykker, så Jen er en meget heldig pige, at hun har hans udelte opmærksomhed, lyder det fra Woman's Days kilde.

- Han kan slet ikke vente med at lære hende at kende, og hvis det går godt, så tror han, at de kan blive Hollywoods næste store power-par, lyder dommen fra insideren.

Det var tilbage i september 2016, at Brad Pitt og Angelina Jolie - populært kaldet Brangelina - meldte ud, at de skulle skilles. Parret havde været sammen i 12 år - heraf to år som mand og kone.

Nyheden kom som et lyn fra en klar himmel, og de amerikanske medier gik da også straks i gang med at spekulere over, hvad der havde fået moderen til seks til at trække stikket på Hollywoods mest celebre ægteskab.

Jolies advokat udtalte på hendes vegne, at hun søgte om skilsmisse af hensyn til ”familiens sundhed”, og det amerikanske medie TMZ kunne rapportere, at Jolie da også ville have den fulde forældremyndighed over deres seks børn – en beslutning, Pitt ikke var enig i, og som fik ham til at søge om fælles forældremyndighed. Kilder tæt på parret pegede på, at det var Pitts hang til at ryge hash og drikke alkohol, der var årsag til bruddet.

Adskillige medier sporede sig også hurtigt ind på, at det var en bestemt episode, der havde fået Jolie til at tage den endelige beslutning.

Kilder afslørede, at det var en episode på parrets private jetfly, der rystede Jolie så meget, at hun straks valgte at søge om skilsmisse.

TMZ fortalte, at Pitt ifølge kilder onsdag den 14. september blev fuld på privatjet, hvor hans børn var om bord. Det førte angivelig til både verbalt og fysisk overgreb på børnene.

Sponsoreret indhold