Hollywood27. juni 2016

Beckhams kæreste: Ville have plastikkirurgi som 16-årig

Brooklyn Beckhams kæreste Chloe Moretz ville have lavet flere ting for blot et par år siden. Nu kommer hun med et opråb.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/14.02531128.jpg
 Foto: All Over

Hun er smuk og skøn, men det er ikke længe siden, at 19-årige Chloe Moretz ville have lavet en masse ting ved sit udseende. Hun fik det ikke gjort, og det er hun meget glad for i dag.

- Da jeg var 16, ville jeg have lavet større bryster. Jeg ville have hvalpefedtet under min hage fjernet. Jeg ville have gjort min bagdel mindre og alt muligt andet. Men min mor sagde: ”Overhovedet ikke. Du må ikke få plastikkirugi”, og det betød, at jeg måtte finde styrke i de ting (på kroppen, red), som gjorde mig usikker. Og det har gjort mig til den, jeg er i dag, forklarer Chloe Moretz i et interview med Elle Magazine.

Generelt har hun mange overvejelser omkring de forventninger, der er til unge piger i dag - især med sociale medier, hvor man er på 24/7, og det konstant forventes, at man er perfekt.

- Jeg forsøger at lade være med at lægge redigerede billeder ud på instagram - og heller ikke billeder, hvor jeg har en ton makeup på, for jeg vil være så naturlig som muligt. Og jeg vil gerne vise andre unge piger, at man ikke er født sådan her, siger hun - med henvisning til det glamourøse look på de røde løbere.

Hun afslører dog, at hendes look heller ikke kommer af sig selv.

- Jeg har hårextensions, og ja, grunden til, at jeg har den krop, jeg har, er altså, at jeg træner syv gange om ugen, og jeg sørger for at spise rigtigt. Selv om jeg ikke altid har lyst - og jeg snyder altså også. Men man er ikke født på den her måde, og man skal kæmpe og arbejde hårdt for det. Og man skal være glad for at være den man er på samme tid - og det er en svær balance, men det kan lade sig gøre.

Mon ikke Brooklyn Beckham er meget tilfreds med hele den måde, Chloe Moretz er på?

Se en masse søde billeder af Brooklyn og Chloe sammen lige her:

Brooklyn og Chloe sammen på den røde løber

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_125.png

Sponsoreret indhold