Hollywood17. februar 2017

Barnebruden er gået fra sin 35 år ældre mand

Courtney Stodden og Doug Hutchison blev gift, da hun var bare 16 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08146636.jpg
 Foto: All Over

Forholdet mellem Courtney Stodden og den 35 år ældre Doug Hutchison er forbi. Det skriver US Magazine.

Parret fik meget omtale i forbindelse med deres bryllup tilbage i 2011. Dengang var Courtney Stodden nemlig kun 16 år gammel, og det gav hende hurtigt tilnavnet "barnebruden".

- Det er hårdt lige nu, men vi prøver hver for sig at finde lykken. Det er bare virkelig trist lige nu, fortæller Courtney blandt andet om bruddet.

Det er ikke første gang, at Courtney og hendes 35 år ældre skuespillermand går fra hinanden. Allerede i 2013 endte parret nemlig med at gå fra hinanden, men fandt dog hurtigt sammen igen.

Sidste år kunne de så fejre, at de havde været gift i fem år. Det gjorde de ved at forny deres løfte til hinanden. Samtidig kunne Courtney afsløre, at hun ventede parrets første barn sammen. Graviditeten endte dog i en spontan abort, og siden har parret ikke kunnet få det til at fungere, skriver US Magazine.

Det ser dog ud til, at Courtney er kommet lidt videre efter bruddet. Hun blev nemlig forleden set kysse med en ukendt mand på en karaokebar i Los Angeles.

Courtney Stodden har aldrig været bleg for at provokere. Sidste år fik hun lavet en fræk, men skræmmende, billedserie i forbindelse med Halloween.

De billeder kan du se i galleriet herunder

Courtney Stodden klædt på til Halloween

Sponsoreret indhold