Hollywood24. maj 2017

Ariana Grandes trommeslager afslører: Det skete der backstage

Bandet var på vej ned til omklædningsrummet, da de hørte braget. Det afslører Ariana Grandes trommeslager, Aaron Spears
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ariana.jpg
 Foto: All Over

På et split sekund blev den gode stemning efter Ariana Grandes koncert i Manchester forvandlet til et inferno af kaos, chok og panik.

På flere videoer fra salen kan man se publikums forfærdelige reaktioner på braget fra bomben.

I mellemtiden har der ikke været ret meget ude om, hvad der foregik bag scenen hos Ariana Grande og bandet. Indtil nu.

Bandets trommeslager, Aaron Spears, fortæller i en sms til Fox News i Washington om de rædselsfulde minutter.

- Vi var på vej til omklædningsrummet efter koncerten, da vi hørte braget. Vi anede ikke, hvad det var, men vi kunne høre alle tilskuerne, skriver han og fortsætter:

- Det var først, da sikkerhedsfolkene ti minutter senere kom og sagde, at vi skulle evakueres ud af bygningen hurtigst muligt, at vi forstod, hvad der var sket. Vi havde tænkt mange ting, men aldrig at det var en bombe.

Ariana Grande selv skrev efter angrevet på Twitter:

- Knust. Dybt fra mit hjerte, jeg er så ked af det. Jeg har ingen ord.

Hun er nu rejst tilbage til USA, hvor hendes kæreste, Mac Miller, stod klar til at tage imod sin rystede kæreste.

Både Ariana Grande og resten af bandet slap fra angrebet uden fysiske skader, men ifølge Aaron Spears er de allesammen rystede og chokerede.

- Det er så hjerteskærende, for der er så mange unge, der kommer til vores koncerter. Jeg tænker på dem hele tiden, skriver han i sin besked.

Ariana Grande var i gang med sin verdensomspændende Dangerous Woman World Tour, da angrebet fandt sted.

Hun har lige nu sat turnéen på pause, imens hun sammen med sit team overvejer, hvad der skal ske.

Koncerten i Manchester Arena var netop slut, da en mand, som politiet at identificeret som den 22-årige Salman Abedi, sprang en bombe ved en af udgangene.

Indtil videre har det kostet 22 mennesker livet og såret 59 andre.

Blandt de dræbte er en kun 8-årig pige.

I galleriet herunder kan du se billeder fra angrebet. Vi skal advare om, at nogle af billederne kan virke voldsomme:

Terrorangrebet mod Ariana Grande koncert i Manchester 22. maj 2017

Sponsoreret indhold