Hollywood13. september 2017

Angelina: Jeg har ikke arbejdet i over et år

Siden skilsmissen fra Brad Pitt har Angelina Jolie været hjemme for at tage sig af børnene.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.32243339.jpg
 Foto: All Over

Det har været et hårdt år for Angelina Jolie, som siden det opsigtsvækkende brud fra Brad Pitt i september sidste år har haft fokus rettet mod ét sted: Sine seks børn.

Det fortæller hun i et nyt interview med amerikanske People.

- Alt drejer sig om børnene.

- Jeg har ikke arbejdet i over et år nu, fordi de har haft brug for mig derhjemme. Alt blev bare sat i bero. Jeg sidder og taler med dem, fordi alt berører dem. Hvert et sted, hvert et projekt - jeg bliver nødt til at tilpasse det, hvor meget de kan klare, siger hun til People.

Det tidligere stjernepar har sammen børnene Maddox, 16, Pax, 13, og Zahara, 12, Shiloh, 11, og tvillingerne Knox og Vivienne, 9.

- Jeg har haft mine op- og nedture. Jeg tror, jeg er en lille smule stærkere nu, siger Angelina.

- Vi går alle gennem svære tider, men som mor har du først og fremmest et ansvar over for børnene, slår hun fast.

Og børnene havde Angelina også med sig, da hun tidligere på ugen deltog i Toronto International Film Festival, hvor filmen "First They Killed My Father", som Angelina har instrueret, havde premiere.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.32260325.jpg
 Foto: All Over

Foto: All Over

Sponsoreret indhold