Hollywood21. september 2017

Amerikansk skuespiller død efter pludselig sygdom

Han havde været indlagt i få dage, da han sov stille ind med sin familie hos sig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08731667.jpg
 Foto: All Over

Onsdag døde den amerikanske NFL-stjerne og skuespiller Bernie Casey på et hospital i Los Angeles. Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet sov han fredeligt ind med sine nærmeste omkring sig, efter han havde været syg i blot et par dage. Han fik det for nyligt ildebefindende og tilbragte nogle dage på hospitalet.

I første omgang blev Bernie Casey kendt som amerikansk fodboldspiller i den bedste række NFL.

Men efter at have spillet professionelt fodbold i syv år, valgte han som 30-årig at trække sig tilbage og forfølge en anden drøm - nemlig skuespillet.

Han har tidligere fortalt, at han kun spillede amerikansk fodbold for pengenes skyld, og at han ville have været maler, hvis det betalte sig lige så godt som NFL.

Han debuterede i filmen "Syv mænd rider igen", og det var kun begyndelsen på en lang karriere i filmbranchen.

De fleste kender nok Bernie Casey bedst som CIA-agenten Felix Leiter i James Bond-filmen "Never say never again" fra 1983, hvori han spillede sammen med Sean Connery.

Sponsoreret indhold