Hollywood18. november 2017

AC/DC-guitarist er død

Malcolm Young, medstifter af AC/DC er død, 64 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ac-dc-18112017.jpg
 Foto: All Over Press

Medstifteren af det legendariske australske rockband AC/DC og tidligere guitarist i bandet, Malcolm Young, er død.

Han blev 64 år gammel.

Det oplyser bandet på sin hjemmeside.

Ifølge Sydney Morning Herald sov Malcolm Young stille ind lørdag omgivet af sin familie.

Malcolm Young stoppede i AC/DC i 2014, da han blev ramt af demens.

Han blev da erstattet af sin nevø Stevie Young, da bandet tog på sin hidtil sidste turné for at promovere albummet 'Rock or Bust'.

- Det er med dyb sorg, at vi AC/DC må meddele, at Malcolm Young er død, skriver bandet på hjemmesiden. Malcolm Young og hans to år yngre bror, Angus, stiftede bandet i 1973. - Med enorm dedikation og pligtfølelse var Malcolm den drivende kraft bag bandet. Som guitarist og sangskriver var han perfektionistisk og helt unik, skriver de resterende bandmedlemmer på hjemmesiden. Hans loyalitet over for gruppens fans var ubegrænset, skriver AC/DC. Til sidst er der en personlig hilsen fra lillebroderen Angus Young: - Som hans bror er det med ord svært at beskrive, hvor meget han betød for mig i løbet af mit liv. Det bånd, vi havde mellem os, var unikt og meget specielt, siger Angus Young og tilføjer at den afdøde bror efterlader sig en musikalsk arv, der vil vare evigt.

Sponsoreret indhold