Hollywood2. maj 2016

13-årig døde – nu hyldes Ryan Reynolds for rørende afsked

Den canadiske skuespiller Ryan Reynolds bliver lige nu hyldet for sin rørende afsked til hans superfan Connor McGrath, der mistede livet til kræft i en alder af blot 13 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/13076546_818664238277700_3276430163370344293_n.jpg
 (Foto: Facebook/Ryan Reynolds)

Canadiske Connor McGrath blev kun 13 år – men han nåede at gøre et stort indtryk hos mange mennesker.

En af dem, der lige nu sørger over tabet af den lille fyr, er den canadiske skuespiller Ryan Reynolds.

Ryan Reynolds mødte Connor igennem organisationen ’Make A Wish Foundation”, der hjælper dødeligt syge mennesker med at få deres sidste ønske opfyldt.

Lille Connor havde et ønske: At møde sin helt fra tegneserien ’Deadpool’, Ryan Reynolds.

Men mødet blev ikke blot et stor dag for den kræftsyge dreng. Også Ryan Reynolds havde en dag, han sent vil glemme. Den lille fyr satte sine dybe spor hos den verdenskendte skuespiller.

Og nu hylder Ryan Reynolds lille Connor på rørende vis. I et længere opslag på sin Facebook-profil - der er blevet delt over 124.000 gange og liket over 566.000 gange - fortæller den canadiske skuespiller om den lille dreng, der gjorde så stort et indtryk på ham.

- I mine vildeste drømme kan jeg ikke forestille mig, hvor hårdt dette er for hans forældre Kim og Gerald. Connor var 13 år. Men denne dreng… han var klog. Han var sjov. Og ikke bare sjov som “et barn” eller sjov fordi han ”var en person, der kæmpede mod noget ondt”. Han var bare sjov! Han havde bare den der… ting.

Ryan Reybolds mødte første gang Connor, da han overraskede den lille dreng i Edmonton, Alberta. Ryan Reynolds havde medbragt den næsten færdige version af filmen ’Deadpool’ – og den nød de sammen.

- Jeg vendte tilbage til Edmonton seks uger senere, og jeg ville ønske, jeg kunne sige, at tingene så bedre ud. Efter mit besøg anede jeg ikke, om jeg sagde farvel eller vi ses, skriver Ryan Reynolds i sit rørende opslag.

- Jeg er taknemmelig for, at jeg fik lov til at være en del af Connors verden for en kort stund. Taknemmelig for alle de mange hylende morsomme beskeder vi fik skrevet... Jeg kaldte Connor 'Bubba', og han kaldte mig 'Bubba2'.

- Vi mødtes, fordi han elskede Deadpool. Og på en eller anden måde, så var han Deadpool eller i det mindste det, som Deadpool søger at være; smerte, frygtløshed, kærlighed og en beskidt (beskidt!) form for humor i en krop. Jeg ville ønske, at han kunne have været her meget længere, skriver Reynolds.

- Min dybeste kondolencer til Kim, Gerald og resten af McGrath-klanen – alle der elskede denne lille dreng så højt. Og heldigvis vidste Connor det.

- Vi ses, Bubba.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_54.png

Sponsoreret indhold