Det frække21. september 2017

YES! Sex gør dig klogere

Godt nyt: Sex gør godt for hjernen. Også bare at tænke på det
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/klog_sex.jpg
 Foto: All Over

Gennem historien har mange religiøse retninger prædiket tanken om, at afholdenhed gør dig klogere og gør dig i stand til at fokusere på alt det, der for alvor betyder noget.

Men for de af os, der synes, sex er dét, der for alvor betyder noget, er det så langt fra nogen tillokkende tanke.

Flere forskningsresultater peger da også på, at forelskelse gør os dummere og ødelægger vores dømmekraft og evne til at tænke klare tanker, selv om man omvendt bliver bedre via de neurale funktioner til at identificere andre menneskers følelser.

Men med sex forholder det sig faktisk anderledes. I flere undersøgelser konkluderes det således, at seksuel aktivitet giver bedre kognitive evner hos personer over 50 år. Blandt andet fungerer de bedre verbalt og matematisk, lige som de er bedre til at huske. Det kan dog ikke nødvendigvis påvises, at personer under 50 får de samme fordele ved at dyrke sex, skriver Psychology Today.

(Vi anbefaler dog her fra redaktionen, at du ikke tager nogle chancer og har mest muligt sex for hukommelsens skyld)

Sex udskiller hormonet dopamin, der giver os bedre arbejdshukommelse.

I øvrigt er det interessant, at de par, der i undersøgelsen blev bedt om at sætte hyppigheden af sex op, er blevet mindre lykkelige … (det må du virkelig ikke sige videre til din partner).

Som en lille krølle på halen har det også vist sig, at det faktisk er godt for hjernen at tænke på sex (det er nogle af os virkelig glade for at høre) sammenlignet med at tænke på kærlighed eller et neutralt emne.

For det forbedrer vores analytiske evner. Dog skal du ikke tænke på det, mens du står foran en potentiel sexpartner på for eksempel jobbet, for så bliver du dummere.

Måske har du prøvet at formulere en sætning, der slet ikke kom ud, som du ville, fordi du stod sammen med en person, du virkelig tænder på.

Særligt mænds opmærksomhed og arbejdsfokus nedsættes betydeligt i selskab med smukke kvinder. Sandsynligvis fordi hjernen er på overarbejde i forføringsteknik.

Sponsoreret indhold