Det frække29. marts 2017

Kvinde - sådan pifter du dit sexliv op

Der er forår i luften. Se hvordan du får mest muligt ud af det
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/panthermedia_A21896435_800x556.jpg

Er sexlivet blevet lidt trivielt? Keder du dig i sengen? Fortvivl ikke, for der skal så lidt til for at peppe hverdagsknaldet op. Tidens Kvinder giver dig her 10 gode råd til, hvordan du kan fyre op under din partner (og dig) igen

# 1: Skru op for din flirte-faktor

Uanset om du har været sammen med din partner i 10 uger eller 10 år, er det vigtigt at huske at blive ved med at flirte med hinanden. Et forførende smil, et fræk krusning på læben, et sexet kropssprog og lidt koket fnisen er alt, hvad der skal til, for at vise ham, at du (stadig) er sexet. Spil på alle tangenter og send frække signaler direkte ind i hans nervecenter – lad dine fingerspidser spille let over dine læber, mens du lytter til ham, stryg dig selv over nakken eller diskret i kavalérgangen, eller lad dine fingre cirkle rundt på vinglassets kant, næste gang I er ude sammen. Det vil med garanti tænde ham.

# 2: Frem med sexlegetøjet

Onani er på så mange områder rigtig godt for dig: Du holder lysten ved lige og lærer samtidig dig selv at kende. Der er et kæmpe marked med sexlegetøj, så spørgsmålet er bare, hvad du skal vælge. Og du behøver jo ikke kun bruge din yndlingsvibrator til sololeg. Du kan sagtens tage den med under dynerne med din partner. Så kan I sammen undersøge, hvordan I kan bruge den – gerne på jer begge to – så det bliver endnu sjovere at knalde.

# 3: Brug fingrene

Hvis du er lidt genert, og har svært ved at sige, hvad du godt kan lide, kan du lade dine fingre være din hjælper i stedet. Læg din hånd over hans, og før den rundt på din krop, på alle de steder, der tænder dig mest. Læg din pegefinger over hans og før den rundt om dine brystvorter, leg med din navle, kærtegn dine knæ eller hvad du nu føler for. På den måde lærer han, hvordan du gerne vil berøres for at blive virkelig tændt.

# 4: Træn din bækkenbund

En veltrænet bækkenbund kan være med til at give dig (endnu) bedre orgasmer. Og det gode ved bækkenbunds-øvelser er, at du kan lave dem næsten hvor og når som helst – hvis du sidder og keder dig i toget, foran fjerneren om aftenen, eller hvis du alligevel er i træningscenteret og arbejder på dine biceps. Hvis du har svært ved at finde dine bækkenbundsmuskler, så forestil dig, at du tisser, og så ”klipper” strålen over. Så har du fat i det rigtige. Det er de go’e gamle knibeøvelser, vi her taler om. Start med at knibe i 3 sekunder 10 gange. Når det ikke føles hårdt at gøre mere, så udvid øvelsen til at gøre det 20 gange. Og hvis du også kniber, når han er inde i dig, vil det føles fantastisk for jer begge.

# 5: Bliv varme i varmen

Om sommeren kan I nyde godt af det gode vejr – og hinanden. Arrangér en romantisk picnic med en masse finger-mad, så i kan håndfordre hinanden. Find et sted, hvor I kan være lidt i fred, så I kan lege og være frække sammen, forholdsvis ugenert. Og lad solen og varmen hjælpe med til at varme hinanden op. Og sørg for, at I ikke er alt for langt hjemmefra, så I hurtigt kan kommer hjem og fuldføre dét I har varmet op til på tæppet i parken.

# 6: Klæd dig frækt på

Mænd er jo, efter sigende, visuelt anlagte, og det kan du udnytte til din fordel. Investér i noget ekstra frækt lingeri eller bare en nederdel, der måske lige er en anelse kortere end du (og han) er vant til. Og husk, at når du har lidt ekstra sexet tøj på, så lægger mændene som regel overhovedet ikke mærke til de eventuelle små ”skønhedsfejl” du synes, din krop har. De har tankerne et helt andet sted.

# 7: Brug tid på forspil

Tag et bad sammen, hvor I giver jer tid til sensuelle, våde lege. Lad ham vaske dit hår, og sæbe hele din krop ind og skylle den af igen, under strålerne af de bløde, varme vand. Og skift så roller, så du også får vasket og nusset ham grundigt. Frottér hinanden varme og gå så en tur ud i køkkenet, og mad hinanden med f.eks. chokolademousse og is. Leg med skeen over hans læber og brystkasse og lad din egen tunge lege forførende med jordbær, som du kan mund-fodre ham med. Det er sanseligt og sensuelt.

# 8: Vær beredt!

Hav altid dine favorit legesager liggende i nærheden af din seng, så du har dem lige ved hånden, når du skal bruge dem. Læg dem i din natbordsskuffe, hvis du har sådan en, eller læg det hele i en lille kasse og stil den under sengen. I den kan der f.eks. være en vibrator, glidecreme, kondomer, et reb, massageolie og et blindfold. Så skulle du være godt dækket ind til lidt af hvert, alt efter hvad humøret (og han) lægger op til.

# 9: Brug fantasien

Hvis I først får åbnet op for godteposen hvad angår jeres frække fantasier, venter der jer mange gode oplevelser. Men pas på ikke at skræmme ham væk: Hvis du tænder på SM, skal du nok ikke starte med at sige, at du gerne vil tæske ham gul og blå. Start hellere med at indføre et diskret silketørklæde og bind ham med det og giv ham så evt. et lille klask eller to i måsen. Se, hvordan han reagerer og leg videre derfra. I kan også prøve at hviske jeres frækkeste fantasier til hinanden i mørket og så finde ud af, om nogle af dem skal realiseres.

# 10: Forny jer

Skift missionærstillingen ud med andre stillinger. Bare en gang i mellem. Det behøver ikke være ekstremt vildt, hvor I står på hovedet eller går i bro – det kan f.eks. bare være at du rider ham i stedet for – hvilket i øvrigt er en god stilling, da du her selv kan bestemme tempo og samtidig røre ved dig selv. Eller flyt sexen til andre omgivelser, f.eks. på stuebordet eller i køkkenet. Der skal så lidt til at forny jeres sexliv. Sæt i gang – og rigtig god fornøjelse!

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold