Det frække22. august 2016

Kan man have sex den tid på måneden?

Se hvad du kan gøre, når du har menstruation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/menses.jpg
 Foto: All Over

Sex og menstruation. Det er ikke noget, vi snakker om – for det er lidt ty-tys det dér med sex og menstruation, men faktisk behøver I ikke at gå i cølibat en gang om måneden, bare fordi du har din menstruation.

Han tror, du ikke har lyst, og du, tror han ikke har lyst. Men sex og menstruation kan sagtens gå hånd i hånd, hvis I begge har lyst. Og der er faktisk rigtig mange kvinder, der har øget sexlyst i menstruationsperioden eller noget af den, ligesom der er mange mænd, der ikke finder det frastødende.

Det kan dog godt blive en lidt nasset affære, og blod kan som bekendt efterlade pletter – selv efter vask, hvis ikke du gør en indsats for at fjerne det. Nu skal denne artikel ikke handle om fjernelse af pletter i den forstand, men om hvordan du kan nyde uden bagefter at skulle yde ekstra med pletfjerner og neglebørste.

Der er nemlig flere måder, hvorpå du kan reducere eller helt stoppe den månedlige blødning, mens I har sex. Dem kan du læse mere om, efter videoen herunder, hvor Bitten fra Sexshop.dk fortæller om nogle af de hjælpemidler, du kan få til formålet.

Med sextamponer kan du dyrke sex, når du har menstruation. Bitten fortæller hvordan

Trådløse tamponer

Som du kan se i videoen herover, er en af måderne til at stoppe din menstruation midlertidigt på at bruge soft tamponer, som ikke kan ses eller mærkes af din partner – med mindre han er ekstremt udrustet – men som effektivt forhindrer, at dit menstruationsblod løber ud. De fås både med og uden intimcreme.

Snup en natursvamp

En anden løsning – som stort set fungerer som ovenstående – er, at du anskaffer dig en natursvamp, som du klipper i passende stykker. Det er nok en mere kostbar affære og lidt mere besværligt, men til gengæld kan du lave den i nøjagtig den størrelse du ønsker.

Pessar – præventivt mod blod

En af de mest effektive metoder, når du gerne vil dyrke sex i din menstruationsperiode, er pessaret. Det laves efter mål, så det passer dig perfekt, og det kan genbruges. Til gengæld skal du til lægen eller en gynækolog for at få taget mål.

[node:aller-related-content]

Ophidselsens bivirkning

Den sidste metode er naturens eget vidunder. Nogle kvinder oplever nemlig, at blødningen på helt mirakuløs vis stopper midlertidigt, hvis de er meget ophidsede. Hører du blandt dem, så brug en tampon inden sex, og fjern den lige inden, I går i gang, så vil der meget ofte være meget lidt blod.

En naturlig pause

I mange parforhold har manden mere lyst til sex end kvinden. Derfor bruger mange kvinder menstruationen som en god undskyldning for ikke at have sex og derved få en ”lovlig” pause. Som regel går manden da også med til at frede hende i denne periode – ikke nødvendigvis fordi han synes, det er ulækkert, men fordi han tror, hun ikke har lyst.

Så er det tilfældet hos jer, så bliv da endelig ved med det. Men har du lyst, så er det på tide, at I lige får jer en lille snak om sex og menstruation. Du kan jo tage udgangspunkt i denne artikel.

Sponsoreret indhold