Det frække9. december 2016

Hvorfra stammer ord som 'fisse' og 'kusse'?

Hvorfra stammer de frække ord? Det kan du se her.
Af af
Loulou Barbagallo
 Loulou Barbagallo Foto: Thinkstock

Har du også undret dig over, hvorfor en dildo hedder en dildo? Hvor ordet fisse kommer fra, eller hvordan onani opstod? Vi har kigget nærmere på nogle af de frække ords oprindelse og egentlige betydning. Læs med, fnis og lær.

Masturbation

Det latinske ord masturbation kommer af masturbari, der er en sammensætning af to ord, dog lidt uvist hvordan. Mas betyder 'mandlig' i forskellige sammenhænge, og turbare betyder at ophidse - deraf, mandlig ophidselse. Hvorimod andre mener at mas afledes af manus der betyder hånd, der sammensat med turbare betyder ophidselse med hånden. En sidste forklaring kan være, masturbation er sammensat af manus (hånd) og stuprare der betyder, at besudle eller svine til. Altså at gøre sin hånd beskidt eller besudle med hånden.

Kusse

Ordet kusse, som er svensk dialekt, kommer af det fællesgermanske ord kutson, som betyder hulrum eller hvælving. Mange har den opfattelse, at kusse er en retro-version af fisse. Blandt andet hørt omtalt som en 70’er måtte. Det hænger måske sammen med, at det var det ord, der blev brugt mest om kvindens køn, da pornoen blev frigivet i Danmark. Således blev ordet kusse især brugt af 68’er generationen.

> Læs også: Det vidste du nok ikke om sæd!

Fisse

Et af de mest brugte 'slang' ord for kvindens køn er fisse, og det er nu nok sjældent folk tænker på atomfysik i forbindelse med ordet fisse - men det menes, at de to ting hænger sammen. Ordet fisser stammer med alt sandsynlighed fra ordet fissio der er latinsk - det betyder spalte (deraf fission som betyder atomspaltning). Det ord er afledt af det ældre ord fisse, jævnfør norsk dialekt fissa, som altså betyder at pudse eller gøre blank. På svensk betyder det samme ord “have samleje med”.

Køb en lækker dildo

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/koeb-erotiske-noveller-tidenskvinder.jpg
 Foto: Shutterstock

Klitoris

Ordet klitoris kommer af det græske kleitoris, som betyder lille bjerg. Den græske læge Hippokrates (ca. 460 f.kr. – 370 f.kr.) beskrev den som columella, der betyder lille søjle. Den persiske læge Avicenna (980 – 1037 e.kr.) navngav den albatra eller virga, som betyder kæp, stang eller stav. En italiensk anatomiprofessor, Realdo Colombo, var overbevist om, at han var den første til at opdage klitoris og døbte den Venus - der betyder kærlighed eller begær. Den påstånd blev omstridt af efterfølgeren Gabriele Falloppia (der opdagede æggelederne) der mente, at han fandt klitoris først. En dansk anatom, Caspar Bartholin afviste begge påstande, i det han mente, at klitoris havde været kendt siden det 2. århundrede i medicinske kredse.

Forkæl din klitoris her

Skamlæber og skamben

Det er underligt, at man skulle skamme sig over nogle af de kropsdele vi har fået fra naturens hånd. Men i hvert fald er der i tidlig litteratur læse, at skam har en central placering i den kristne kultur og selvforståelse. Selve ordet skam har ikke en klar oprindelse, men et bud kunne være, at det kommer fra det fællesgermanske skamma, der betyder afkortet eller kort. Det kunne hænge sammen med, at grundbetydningen af skam ville være forringelse eller afkortning. På latin finder man også udtrykket labia pudendi (læber og skam).

Men i forhold til den historiske betydning og arv kommer vi måske tættest på en forklaring med det indoeuropæiske ord sk(j) em, der betyder at tildække eller tilhylle. Vi kender det fra fortællingen om syndefaldet i 1. Mosebog. Her fortælles det, hvordan Adam og Eva skammer sig over deres nøgenhed og tildækker deres køn med figenblade efter at have spist af kundskabens træ. I dag bruger man kønslæber og kønsben, som er den korrekte betegnelse.

[node:aller-related-content]

Onani

Det kan synes lidt blasfemisk, at betegnelsen for den lystudløser, når egne fingre masserer vores kønsdele, kan findes i Bibelen. For kvinder virker det oven i købet lettere diskriminerende, at onani oprindeligt kun er dækkende for mandlig, seksuel selvtilfredsstillelse, men sådan er det. Ordet onani kommer af Onan, som er en bibelsk figur fra Første Mosebog. Han ægtede sin afdøde brors hustru, Tamar. Onans far, Juda, beordrede sønnen at gøre hende gravid, men Onan lod sin sæd gå til spilde på jorden. Barnet ville nemlig ifølge samtidens opfattelse være regnet for den afdøde brors.

Gud straffede hans “spild” med døden. Begrebet blev derfor først defineret som om en seksuel akt inkluderende mindst én mand, hvor dennes sæd spildtes i forhold til formålet at kunne gøre en kvinde gravid. Den historiske brug dækker derfor over afbrudt samleje, hvor manden udtømmer sin sæd uden for kvindens skede. Og er derfor mandlig (men ikke kvindelig) masturbation.

> Se billederne: Frækt mandegalleri med nøgne veltrænede mænd

Dildo

Ordet dildo er lånt fra engelsk, men det er uklart, hvorfra det oprinder. En nærliggende forklaring kunne være, at det kommer af det italienske diletto, der betyder glæde eller nydelse. En anden forklaring går på en henvisning til en fallosformet pind, som bruges til at låse en åre i stilling på en lille båd. Den blev indsat i et hul på siden af båden, og formen var meget lig den med en dildo.

Dildoer af sten er fundet i arkæologiske udgravninger og har sandsynligvis været eksisterende i en eller anden form gennem det meste af menneskets historie. Således har der været mange henvisninger til dildoer i den historiske litteratur. F.eks. Det Gamle Testamente i Ezekiels bog 16:17: “Du brugte de guld- og sølvsmykker, jeg forærede dig, til at lave mandsfigurer af og horede med dem”.

Tag testen: Er du snerpet eller sjofel?

Sponsoreret indhold